Og det kunne der måske være noget om, hvis bloggen her havde mange læsere, eller noget. Men alle dem, der læser bloggen, kender mig jo, og de ved jo godt, at jeg har set Ringenes Herre. I dag vil jeg, som sædvanlig, bruge min skriveplads til at forevige en forholdsvis ligegyldig ting, som dog har været oppe at vende i vores virkelighed.

Aragorn får mulighed for at "hyre" disse spøgelseskrigere til at hjælpe ham i det store slag. Vi kan også kalde dem "ikke-døde" for at bruge et udtryk fra Hero Quest. I filmen fremstilles det således, at disse ikke-døde krigere både er usårlige og på alle måder uovervindelige. De stormer ind på slagmarken sammen med Aragorn og Co., men Aragorns præstation ender med at være fulstændigt ligegyldig sammenlignet med, hvor hurtigt de ikke-døde kan slagte fjenden. Vi får det indtryk, at de ikke-døde uden noget besvær kunne have vundet hele slaget alene.
Så hvorfor, hvorfor bruger Aragorn ikke også de ikke-døde soldater i det næste slag mod Mordor? Havde han gjort det, ville han kunne slagte alle Saurons styrker uden noget som helst problem. Ja, det ville måske ødelægge spændingskurven i filmen, men ud fra et rationelt synspunkt er det jo helt forrykt, at han ikke bare udnytter denne mulighed for et "auto-win". Det er, hvad den kloge og lidt skeptiske mand sagde til mig.
Jeg forsøger mig med, at den pagt, Aragorn har indgået med de ikke-døde er både begrænset og skrøbelig. De ikke-døde hjælper ham kun, fordi deres ed har bundet dem til at hjælpe ham én gang. Denne ene gang er altså indtil slaget er vundet, og ikke indtil krigen er vundet. Havde Aragorn forsøgt at forlænge kontrakten, ville de ikke overholde den, og de ville formentlig blot slå ham ihjel. Dette ved Aragorn og alle hans venner, og derfor falder det ikke nogen ind, at foreslå: "Kunne vi ikke lige bruge dem en gang til?"
Det er i øvrigt meget sjovt, at ikke-døde bliver fremstillet lidt forskelligt i forskellige fantasy-universer. Nogle gange på denne Lord Soth-agtige måde som totalt uovervindelige, og andre gange på en mere Warhammer-agtig "stærke-fordi-de-er-mange-men-egentlig-elendige-soldater"-måde.
No comments:
Post a Comment