Tidsparadoks

Jeg tror faktisk, at hvis jeg udgiver dette indlæg nu, klokken syv minutter over to, første januar 2010, vil der alligevel komme til at stå, at det stadig er 2009. Hvis det er sandt, kan jeg ikke forspilde denne chance for at lave rod i tiden.

Dog er det nu en kendsgerning, at der ikke kommer ligeså mange indlæg i 2009, som der gjorde i 2008 og 2007. Jeg skal se, om jeg kan gøre det bedre i 2010.

"Have" lyder som "of"

Der mangler jo stadig et pænt antal indlæg før bloggen her kommer op på sidste års niveau. Gad vide, hvor meget jeg kan nå at rette op på inden midnat.

Når jeg har læst folk skrive på engelsk forskellige steder på Internettet, har jeg tit bidt mærke i, at mange laver nogle sproglige fejl, når de skriver. Engelsk er jo et sprog med en besynderlig udtale, og hvis man ikke ligefrem har fået undervisning i skriftligt engelsk, kan det nok være ret svært at gætte, hvordan visse ord skal staves.

Et sjovt eksempel kunne være, at skrive "what of you done?" i stedet for "what have you done?". Når en sådan sætning ytres, bliver det vel til noget i stil med "What've'ya'dun?" og hvis man aldrig har tænkt over, at "what've" kommer fra "what have", så kunne man vel udmærket tro, at der er tale om "what of".

Måske holder sammenligningen ikke en meter, men på den anden side gør den måske, så nu kommer den: Det kunne svare lidt til den lille dreng, der er glad for Anders And, men faktisk aldrig har tænkt over, at der er tale om en form for fornavn og efternavn; Anders og "And". Derfor går det hele bare hen og bliver et navn - Annarsand - og så bliver der ikke tænkt mere over det. Lige indtil den dag, hvor det går op for en.

I øvrigt er "what of you done" vist et ret dårligt eksempel, for den giver faktisk kun fire hits på Google. Jeg er dog stensikker på, at fejlen er langt mere udbredt end som så, jeg kan bare ikke lige komme på en bedre søgetråd.

OPDATERING: Nu kom jeg lige i tanker om det gode eksempel. Det er "should of been". "How many life boats should of been on the Titanic". Der er næsten tre millioner hits på "should of been".

Meningsløst, eller havde han et valg?

Jeg kan lige høre jer sige det: "Lad nu være med at ødelægge Elitebloggens image ved at skrive om alle mulige nørdeting, såsom Ringenes Herre. Det er meningen, at det skal være mere alment tilgængeligt indhold."

Og det kunne der måske være noget om, hvis bloggen her havde mange læsere, eller noget. Men alle dem, der læser bloggen, kender mig jo, og de ved jo godt, at jeg har set Ringenes Herre. I dag vil jeg, som sædvanlig, bruge min skriveplads til at forevige en forholdsvis ligegyldig ting, som dog har været oppe at vende i vores virkelighed.
Lad mig da endelig få det på plads: Jeg har ikke læst bogen, jeg har kun set filmen. Ingen af os har læst bogen. Jeg vil gå direkte til sagen, da det er alt for omstændigt at skulle genfortælle historien i Ringenes Herre, og jeg er sikker på, at alle dem, der kunne være interesserede i dette, alligevel godt ved, hvad jeg taler om.

Aragorn får mulighed for at "hyre" disse spøgelseskrigere til at hjælpe ham i det store slag. Vi kan også kalde dem "ikke-døde" for at bruge et udtryk fra Hero Quest. I filmen fremstilles det således, at disse ikke-døde krigere både er usårlige og på alle måder uovervindelige. De stormer ind på slagmarken sammen med Aragorn og Co., men Aragorns præstation ender med at være fulstændigt ligegyldig sammenlignet med, hvor hurtigt de ikke-døde kan slagte fjenden. Vi får det indtryk, at de ikke-døde uden noget besvær kunne have vundet hele slaget alene.

Så hvorfor, hvorfor bruger Aragorn ikke også de ikke-døde soldater i det næste slag mod Mordor? Havde han gjort det, ville han kunne slagte alle Saurons styrker uden noget som helst problem. Ja, det ville måske ødelægge spændingskurven i filmen, men ud fra et rationelt synspunkt er det jo helt forrykt, at han ikke bare udnytter denne mulighed for et "auto-win". Det er, hvad den kloge og lidt skeptiske mand sagde til mig.

Jeg forsøger mig med, at den pagt, Aragorn har indgået med de ikke-døde er både begrænset og skrøbelig. De ikke-døde hjælper ham kun, fordi deres ed har bundet dem til at hjælpe ham én gang. Denne ene gang er altså indtil slaget er vundet, og ikke indtil krigen er vundet. Havde Aragorn forsøgt at forlænge kontrakten, ville de ikke overholde den, og de ville formentlig blot slå ham ihjel. Dette ved Aragorn og alle hans venner, og derfor falder det ikke nogen ind, at foreslå: "Kunne vi ikke lige bruge dem en gang til?"

Det er i øvrigt meget sjovt, at ikke-døde bliver fremstillet lidt forskelligt i forskellige fantasy-universer. Nogle gange på denne Lord Soth-agtige måde som totalt uovervindelige, og andre gange på en mere Warhammer-agtig "stærke-fordi-de-er-mange-men-egentlig-elendige-soldater"-måde.

Burde der være et råd?

Det her er også bare en af de små notitser, som jeg føler mig forpligtet til at forevige inden de forsvinder helt fra hukommelsen.

Indlægget her giver ikke udtryk for min personlige holdning, jeg viderebringer blot, hvad der er blevet sagt, eftersom det kunne have potentiel interesse for... potentielt eksisterende læsere. Her kommer det så, i form af et billede:
Det, som taleren i stolen måske glemmer, er, at der faktisk findes et sådant råd et sted i udlandet. Prøv at se hvor linket peger hen for at se pointen med det hele:

Rådet

"Game Protection"

Det bør næsten skrives ned, selvom det vel er forholdsvis ligegyldigt. Men nu kommer det altså:

Jeg har kun hån til overs for EB Games' "Game Protection", hvor man ikke kan få lov til at købe et af deres i forvejen urimeligt dyre spil, uden at skulle spørges, om man vil give 20 kr oven i hatten for at få en garanti på selve DVD'en, eller hvad det pågældende spil nu ligger på. Et tåbeligt stunt, der skal udnytte at stakkels forældre, der køber julegaver til deres børn, ikke tør gøre andet end at sige: "Øhhh, ja, det må jeg vel hellere", og så scorer EB en masse penge.

Ja, jeg kan selvfølgelig bare sige "nej tak", men jeg tror nu alligevel, at det her bliver den sidste dråbe, der gør, at jeg aldrig mere vil handle i EB, med mindre de har sat prisen alt for lavt på et eller andet fint.

Havregrynskugler, der ikke kan klistre

Det er afsindigt vigtigt, at havregrynskuglerne bliver trillet i det, som de nu skal trilles i, umiddelbart efter, havregrynskuglemassen er blevet lavet til kugler.

Hvis ikke, så mister kuglerne deres klistrethed, og hverken krymmel eller kokos vil kunne sidde fast. Dette har muligvis noget at gøre med, at smøret, der holder det hele sammen, bliver koldt, og derfor ikke klistrer. Nogle vil tro, at løsningen på dette problem er, at varme kuglerne op, f.eks. i en mikrobølgeovn, i nogle få sekunder for at få smøret til at smelte en smule. Vid dog, at dette stort set ingen effekt har.

Løsningen er, at ælte havregrynskuglemassen igen. Det er ikke nødvendigt, at sætte kuglerne sammen til én masse igen, men den enkelte kugle skal gerne mases flad og æltes inden den igen formes til en rund kugle. Herefter vil krymmel og kokos kunne sætte sig fast på normal vis.

Nu er rådet givet videre.