Jeg tror faktisk, at hvis jeg udgiver dette indlæg nu, klokken syv minutter over to, første januar 2010, vil der alligevel komme til at stå, at det stadig er 2009. Hvis det er sandt, kan jeg ikke forspilde denne chance for at lave rod i tiden.
Dog er det nu en kendsgerning, at der ikke kommer ligeså mange indlæg i 2009, som der gjorde i 2008 og 2007. Jeg skal se, om jeg kan gøre det bedre i 2010.
Thursday, December 31, 2009
"Have" lyder som "of"
Der mangler jo stadig et pænt antal indlæg før bloggen her kommer op på sidste års niveau. Gad vide, hvor meget jeg kan nå at rette op på inden midnat.
Når jeg har læst folk skrive på engelsk forskellige steder på Internettet, har jeg tit bidt mærke i, at mange laver nogle sproglige fejl, når de skriver. Engelsk er jo et sprog med en besynderlig udtale, og hvis man ikke ligefrem har fået undervisning i skriftligt engelsk, kan det nok være ret svært at gætte, hvordan visse ord skal staves.
Et sjovt eksempel kunne være, at skrive "what of you done?" i stedet for "what have you done?". Når en sådan sætning ytres, bliver det vel til noget i stil med "What've'ya'dun?" og hvis man aldrig har tænkt over, at "what've" kommer fra "what have", så kunne man vel udmærket tro, at der er tale om "what of".
Måske holder sammenligningen ikke en meter, men på den anden side gør den måske, så nu kommer den: Det kunne svare lidt til den lille dreng, der er glad for Anders And, men faktisk aldrig har tænkt over, at der er tale om en form for fornavn og efternavn; Anders og "And". Derfor går det hele bare hen og bliver et navn - Annarsand - og så bliver der ikke tænkt mere over det. Lige indtil den dag, hvor det går op for en.
I øvrigt er "what of you done" vist et ret dårligt eksempel, for den giver faktisk kun fire hits på Google. Jeg er dog stensikker på, at fejlen er langt mere udbredt end som så, jeg kan bare ikke lige komme på en bedre søgetråd.
OPDATERING: Nu kom jeg lige i tanker om det gode eksempel. Det er "should of been". "How many life boats should of been on the Titanic". Der er næsten tre millioner hits på "should of been".
Når jeg har læst folk skrive på engelsk forskellige steder på Internettet, har jeg tit bidt mærke i, at mange laver nogle sproglige fejl, når de skriver. Engelsk er jo et sprog med en besynderlig udtale, og hvis man ikke ligefrem har fået undervisning i skriftligt engelsk, kan det nok være ret svært at gætte, hvordan visse ord skal staves.
Et sjovt eksempel kunne være, at skrive "what of you done?" i stedet for "what have you done?". Når en sådan sætning ytres, bliver det vel til noget i stil med "What've'ya'dun?" og hvis man aldrig har tænkt over, at "what've" kommer fra "what have", så kunne man vel udmærket tro, at der er tale om "what of".
Måske holder sammenligningen ikke en meter, men på den anden side gør den måske, så nu kommer den: Det kunne svare lidt til den lille dreng, der er glad for Anders And, men faktisk aldrig har tænkt over, at der er tale om en form for fornavn og efternavn; Anders og "And". Derfor går det hele bare hen og bliver et navn - Annarsand - og så bliver der ikke tænkt mere over det. Lige indtil den dag, hvor det går op for en.
I øvrigt er "what of you done" vist et ret dårligt eksempel, for den giver faktisk kun fire hits på Google. Jeg er dog stensikker på, at fejlen er langt mere udbredt end som så, jeg kan bare ikke lige komme på en bedre søgetråd.
OPDATERING: Nu kom jeg lige i tanker om det gode eksempel. Det er "should of been". "How many life boats should of been on the Titanic". Der er næsten tre millioner hits på "should of been".
Meningsløst, eller havde han et valg?
Jeg kan lige høre jer sige det: "Lad nu være med at ødelægge Elitebloggens image ved at skrive om alle mulige nørdeting, såsom Ringenes Herre. Det er meningen, at det skal være mere alment tilgængeligt indhold."
Og det kunne der måske være noget om, hvis bloggen her havde mange læsere, eller noget. Men alle dem, der læser bloggen, kender mig jo, og de ved jo godt, at jeg har set Ringenes Herre. I dag vil jeg, som sædvanlig, bruge min skriveplads til at forevige en forholdsvis ligegyldig ting, som dog har været oppe at vende i vores virkelighed.
Lad mig da endelig få det på plads: Jeg har ikke læst bogen, jeg har kun set filmen. Ingen af os har læst bogen. Jeg vil gå direkte til sagen, da det er alt for omstændigt at skulle genfortælle historien i Ringenes Herre, og jeg er sikker på, at alle dem, der kunne være interesserede i dette, alligevel godt ved, hvad jeg taler om.
Aragorn får mulighed for at "hyre" disse spøgelseskrigere til at hjælpe ham i det store slag. Vi kan også kalde dem "ikke-døde" for at bruge et udtryk fra Hero Quest. I filmen fremstilles det således, at disse ikke-døde krigere både er usårlige og på alle måder uovervindelige. De stormer ind på slagmarken sammen med Aragorn og Co., men Aragorns præstation ender med at være fulstændigt ligegyldig sammenlignet med, hvor hurtigt de ikke-døde kan slagte fjenden. Vi får det indtryk, at de ikke-døde uden noget besvær kunne have vundet hele slaget alene.
Så hvorfor, hvorfor bruger Aragorn ikke også de ikke-døde soldater i det næste slag mod Mordor? Havde han gjort det, ville han kunne slagte alle Saurons styrker uden noget som helst problem. Ja, det ville måske ødelægge spændingskurven i filmen, men ud fra et rationelt synspunkt er det jo helt forrykt, at han ikke bare udnytter denne mulighed for et "auto-win". Det er, hvad den kloge og lidt skeptiske mand sagde til mig.
Jeg forsøger mig med, at den pagt, Aragorn har indgået med de ikke-døde er både begrænset og skrøbelig. De ikke-døde hjælper ham kun, fordi deres ed har bundet dem til at hjælpe ham én gang. Denne ene gang er altså indtil slaget er vundet, og ikke indtil krigen er vundet. Havde Aragorn forsøgt at forlænge kontrakten, ville de ikke overholde den, og de ville formentlig blot slå ham ihjel. Dette ved Aragorn og alle hans venner, og derfor falder det ikke nogen ind, at foreslå: "Kunne vi ikke lige bruge dem en gang til?"
Det er i øvrigt meget sjovt, at ikke-døde bliver fremstillet lidt forskelligt i forskellige fantasy-universer. Nogle gange på denne Lord Soth-agtige måde som totalt uovervindelige, og andre gange på en mere Warhammer-agtig "stærke-fordi-de-er-mange-men-egentlig-elendige-soldater"-måde.
Og det kunne der måske være noget om, hvis bloggen her havde mange læsere, eller noget. Men alle dem, der læser bloggen, kender mig jo, og de ved jo godt, at jeg har set Ringenes Herre. I dag vil jeg, som sædvanlig, bruge min skriveplads til at forevige en forholdsvis ligegyldig ting, som dog har været oppe at vende i vores virkelighed.
Lad mig da endelig få det på plads: Jeg har ikke læst bogen, jeg har kun set filmen. Ingen af os har læst bogen. Jeg vil gå direkte til sagen, da det er alt for omstændigt at skulle genfortælle historien i Ringenes Herre, og jeg er sikker på, at alle dem, der kunne være interesserede i dette, alligevel godt ved, hvad jeg taler om.Aragorn får mulighed for at "hyre" disse spøgelseskrigere til at hjælpe ham i det store slag. Vi kan også kalde dem "ikke-døde" for at bruge et udtryk fra Hero Quest. I filmen fremstilles det således, at disse ikke-døde krigere både er usårlige og på alle måder uovervindelige. De stormer ind på slagmarken sammen med Aragorn og Co., men Aragorns præstation ender med at være fulstændigt ligegyldig sammenlignet med, hvor hurtigt de ikke-døde kan slagte fjenden. Vi får det indtryk, at de ikke-døde uden noget besvær kunne have vundet hele slaget alene.
Så hvorfor, hvorfor bruger Aragorn ikke også de ikke-døde soldater i det næste slag mod Mordor? Havde han gjort det, ville han kunne slagte alle Saurons styrker uden noget som helst problem. Ja, det ville måske ødelægge spændingskurven i filmen, men ud fra et rationelt synspunkt er det jo helt forrykt, at han ikke bare udnytter denne mulighed for et "auto-win". Det er, hvad den kloge og lidt skeptiske mand sagde til mig.
Jeg forsøger mig med, at den pagt, Aragorn har indgået med de ikke-døde er både begrænset og skrøbelig. De ikke-døde hjælper ham kun, fordi deres ed har bundet dem til at hjælpe ham én gang. Denne ene gang er altså indtil slaget er vundet, og ikke indtil krigen er vundet. Havde Aragorn forsøgt at forlænge kontrakten, ville de ikke overholde den, og de ville formentlig blot slå ham ihjel. Dette ved Aragorn og alle hans venner, og derfor falder det ikke nogen ind, at foreslå: "Kunne vi ikke lige bruge dem en gang til?"
Det er i øvrigt meget sjovt, at ikke-døde bliver fremstillet lidt forskelligt i forskellige fantasy-universer. Nogle gange på denne Lord Soth-agtige måde som totalt uovervindelige, og andre gange på en mere Warhammer-agtig "stærke-fordi-de-er-mange-men-egentlig-elendige-soldater"-måde.
Wednesday, December 30, 2009
Burde der være et råd?
Det her er også bare en af de små notitser, som jeg føler mig forpligtet til at forevige inden de forsvinder helt fra hukommelsen.
Indlægget her giver ikke udtryk for min personlige holdning, jeg viderebringer blot, hvad der er blevet sagt, eftersom det kunne have potentiel interesse for... potentielt eksisterende læsere. Her kommer det så, i form af et billede:
Det, som taleren i stolen måske glemmer, er, at der faktisk findes et sådant råd et sted i udlandet. Prøv at se hvor linket peger hen for at se pointen med det hele:
Rådet
Indlægget her giver ikke udtryk for min personlige holdning, jeg viderebringer blot, hvad der er blevet sagt, eftersom det kunne have potentiel interesse for... potentielt eksisterende læsere. Her kommer det så, i form af et billede:
Det, som taleren i stolen måske glemmer, er, at der faktisk findes et sådant råd et sted i udlandet. Prøv at se hvor linket peger hen for at se pointen med det hele:Rådet
Sunday, December 27, 2009
"Game Protection"
Det bør næsten skrives ned, selvom det vel er forholdsvis ligegyldigt. Men nu kommer det altså:
Jeg har kun hån til overs for EB Games' "Game Protection", hvor man ikke kan få lov til at købe et af deres i forvejen urimeligt dyre spil, uden at skulle spørges, om man vil give 20 kr oven i hatten for at få en garanti på selve DVD'en, eller hvad det pågældende spil nu ligger på. Et tåbeligt stunt, der skal udnytte at stakkels forældre, der køber julegaver til deres børn, ikke tør gøre andet end at sige: "Øhhh, ja, det må jeg vel hellere", og så scorer EB en masse penge.
Ja, jeg kan selvfølgelig bare sige "nej tak", men jeg tror nu alligevel, at det her bliver den sidste dråbe, der gør, at jeg aldrig mere vil handle i EB, med mindre de har sat prisen alt for lavt på et eller andet fint.
Jeg har kun hån til overs for EB Games' "Game Protection", hvor man ikke kan få lov til at købe et af deres i forvejen urimeligt dyre spil, uden at skulle spørges, om man vil give 20 kr oven i hatten for at få en garanti på selve DVD'en, eller hvad det pågældende spil nu ligger på. Et tåbeligt stunt, der skal udnytte at stakkels forældre, der køber julegaver til deres børn, ikke tør gøre andet end at sige: "Øhhh, ja, det må jeg vel hellere", og så scorer EB en masse penge.Ja, jeg kan selvfølgelig bare sige "nej tak", men jeg tror nu alligevel, at det her bliver den sidste dråbe, der gør, at jeg aldrig mere vil handle i EB, med mindre de har sat prisen alt for lavt på et eller andet fint.
Tuesday, December 22, 2009
Havregrynskugler, der ikke kan klistre
Det er afsindigt vigtigt, at havregrynskuglerne bliver trillet i det, som de nu skal trilles i, umiddelbart efter, havregrynskuglemassen er blevet lavet til kugler.
Hvis ikke, så mister kuglerne deres klistrethed, og hverken krymmel eller kokos vil kunne sidde fast. Dette har muligvis noget at gøre med, at smøret, der holder det hele sammen, bliver koldt, og derfor ikke klistrer. Nogle vil tro, at løsningen på dette problem er, at varme kuglerne op, f.eks. i en mikrobølgeovn, i nogle få sekunder for at få smøret til at smelte en smule. Vid dog, at dette stort set ingen effekt har.
Løsningen er, at ælte havregrynskuglemassen igen. Det er ikke nødvendigt, at sætte kuglerne sammen til én masse igen, men den enkelte kugle skal gerne mases flad og æltes inden den igen formes til en rund kugle. Herefter vil krymmel og kokos kunne sætte sig fast på normal vis.
Nu er rådet givet videre.
Hvis ikke, så mister kuglerne deres klistrethed, og hverken krymmel eller kokos vil kunne sidde fast. Dette har muligvis noget at gøre med, at smøret, der holder det hele sammen, bliver koldt, og derfor ikke klistrer. Nogle vil tro, at løsningen på dette problem er, at varme kuglerne op, f.eks. i en mikrobølgeovn, i nogle få sekunder for at få smøret til at smelte en smule. Vid dog, at dette stort set ingen effekt har.
Løsningen er, at ælte havregrynskuglemassen igen. Det er ikke nødvendigt, at sætte kuglerne sammen til én masse igen, men den enkelte kugle skal gerne mases flad og æltes inden den igen formes til en rund kugle. Herefter vil krymmel og kokos kunne sætte sig fast på normal vis.
Nu er rådet givet videre.
Sunday, September 6, 2009
Akademikere har god forstand
Nu skal videnskaben rigtigt til at analysere sig frem til, hvad Internettet er, og så skal diverse store kanoner rundt omkring i landet til at skrive bøger om Internettet udfra deres akademiske teorier, og så videre og så videre.
En af disse store kanoner, en professortype fra et universitet i Jylland, skriver så "Internettet i mediehistorisk perspektiv", hvor han på 300 sider får nævnt navnene på en masse meget vigtige teoretikere, heriblandt Foucault, og i det hele taget en masse svære ord.
Blandt andet er det forklaret, hvordan Internettet er udviklet både af offentlige institutioner, private virksomheder og det civile samfund. Dette beskrives som "en triadisk, neokorporativ dynamik". Altså bruges der en meget, meget dum vending, som kunne udtrykkes hundrede gange mere forståeligt, hvis han bare skrev "tre parter, der arbejder sammen", eller hvad det nu hedder på dansk. Men bevares, forfatteren har da styr på sine fremmedord.
Nå, ja, og så får forfatteren også lige nævnt, at han kender til Linux, som, i følge ham, er skabt af "Thorvald Linus". Forfatteren må have det meget svært med at acceptere "Torvalds" som efternavn, siden han har taget sig den frihed at gøre det til mandens fornavn. For det er jo helt utænkeligt, at fejlen skyldes, at forfatteren slet ikke kender Linux og Linus Torvalds, men bare lige har lavet en - fejlslåen- google-søgning, og alligevel har været arrogant nok til at udgive en hel bog om Internettet.
En af disse store kanoner, en professortype fra et universitet i Jylland, skriver så "Internettet i mediehistorisk perspektiv", hvor han på 300 sider får nævnt navnene på en masse meget vigtige teoretikere, heriblandt Foucault, og i det hele taget en masse svære ord.
Blandt andet er det forklaret, hvordan Internettet er udviklet både af offentlige institutioner, private virksomheder og det civile samfund. Dette beskrives som "en triadisk, neokorporativ dynamik". Altså bruges der en meget, meget dum vending, som kunne udtrykkes hundrede gange mere forståeligt, hvis han bare skrev "tre parter, der arbejder sammen", eller hvad det nu hedder på dansk. Men bevares, forfatteren har da styr på sine fremmedord.
Nå, ja, og så får forfatteren også lige nævnt, at han kender til Linux, som, i følge ham, er skabt af "Thorvald Linus". Forfatteren må have det meget svært med at acceptere "Torvalds" som efternavn, siden han har taget sig den frihed at gøre det til mandens fornavn. For det er jo helt utænkeligt, at fejlen skyldes, at forfatteren slet ikke kender Linux og Linus Torvalds, men bare lige har lavet en - fejlslåen- google-søgning, og alligevel har været arrogant nok til at udgive en hel bog om Internettet.
Korte indlæg
Egentlig er nettet vist slet ikke særligt egnet til lange tekster. Måske særligt, når det kommer til blogs. Det er anstrengende at sidde og læse lange tekster på en computerskærm.
En masse små tekster, som f.eks. i en tråd på et eller andet debatforum, er lige til at overkomme, men en enkelt lang tekst vil nok have svært ved at fange læseren.
Derfor bliver dette indlæg naturligvis også kort.
En masse små tekster, som f.eks. i en tråd på et eller andet debatforum, er lige til at overkomme, men en enkelt lang tekst vil nok have svært ved at fange læseren.
Derfor bliver dette indlæg naturligvis også kort.
Thursday, August 6, 2009
Alle jobs moder
Jeg ved egentlig ikke noget om logik sådan i ren akademisk sans, så lad os bruge ordet sund fornuft i stedet.I følge almindelig sund fornuft kan der kun være én eneste jobtype i hele verden, hvor det er en fordel at være god til at have mange bolde i luften, og det er, hvis man skal være jonglør.
Alligevel er det på det nærmeste et formelt krav i alle, og jeg mener virkelig alle jobannoncer, at man ikke bare er god til at have mange bolde i luften, man skal sågar også kunne lide det.
"Hør nu her, det er en meget kært at bemærke, at udtrykket stammer fra at jonglere, men vi ved jo allesammen godt, at når vi bruger udtrykket i jobannoncer, så hentyder det til, at personen skal kunne overskue flere opgaver samtidig."
Ja, det er sikkert rigtigt. Og jeg er sikkert ikke den eneste, der har set mig sur på det udtryk, og har skrevet om det på en ligegyldig blog. Eller er jeg? Jeg kan faktisk godt blive i tvivl.
Egentlig er jeg jo bare ked af, at jeg aldrig har lært at jonglere, og at jeg derfor aldrig vil kunne få et job. Jeg får faktisk en trang til at skrive en jobansøgning, hvor jeg antager, at når de taler om at holde bolde i luften, så mener de det rent bogstaveligt. Så skal jeg skrive noget i stil med, at jeg er en meget erfaren Key Account Manager, der opfylder alle deres krav, både de formelle og de personlige, men at jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg kun kan holde to tennisbolde i luften på én gang, og at jeg slet ikke kan jonglere med bolde af andre størrelser.
Og hvis tid er det så, jeg vil spilde med det?
Men alligevel: Indrøm dog, at udtrykket både er brugt og kedeligt, og ingen vil jo nogensinde finde ud af, hvor mange bolde du kan jonglere med, før du har fået jobbet.
Sunday, June 28, 2009
Repræsentation
Smag er meget individuelt. Derfor kan det være farligt - eller, måske ikke ligefrem farligt, snarere... uhensigtsmæssigt - at bedømme en større helhed ud fra et enkelt element, selvom en stor eller en umiddelbart anerkendt gruppe mener, at dette element er det bedste af slagsen.
Hvis nu vi antager, at jeg overhovedet intet kender til bøger, men har lyst til at forsøge mig med det, så kunne jeg jo sige til forskellige mennesker: "Vis mig en bog, der er så god, at jeg vil forstå, hvad der er så fantastisk ved at læse." Forskellige mennesker vil sikkert anbefale mange forskellige ting, og der er jo også noget, der hedder genrer. Lad os så sige, at jeg vil prøve at læse en "krimi"; så vil mange sikkert anbefale "Mænd der hader kvinder", for den er der mange, der synes er fantastisk. Læser jeg den, er der sikkert en god chance for, at jeg vil elske den og vil få lyst til at læse mere; måske ikke bare bøger af samme forfatter, men også andre krimier; ja måske ligefrem også bøger i andre genrer.
Der er dog også en chance for, at lige netop jeg ikke vil synes om "Mænd der hader kvinder". I så fald, vil jeg måske tænke: "Hvis næsten alle er enige om, at denne bog er det bedste, krimigenren har at byde på, så er krimier nok slet ikke noget for mig. Måske er bøger slet ikke noget for mig."
Det behøver nu slet ikke at være tilfældet. Der kunne snildt være masser af krimier, som jeg vil synes om, selvom jeg tilfældigvis ikke kan lide den bog, som mange mener er den bedste.
Hvis jeg nu intet vidste om computerspil, og gik ind på et eller andet internetforum for spilinteresserede og sagde: "Jeg ved intet om spil, men vil gerne prøve at spille. Hvilket spil er imponerende godt?" Så vil flere sikkert anbefale "ICO", for det er et spil med kunstnerisk værdi, som har rørt deres hjerter med sin skønhed. Det skulle nok passe, at hvis jeg aldrig havde spillet andre spil, og så prøvede ICO, ville jeg tænke: "Hvis det her er det bedste spil der er, så er computerspil godt nok ikke noget for mig".
Og det ville være ærgerligt, for jeg ved jo af erfaring, at der er masser af spil, som falder i min smag, selvom jeg tilfældigvis ikke kan fordrage ICO - selvom det ser ud til, at alle andre elsker det.
Hvis nu vi antager, at jeg overhovedet intet kender til bøger, men har lyst til at forsøge mig med det, så kunne jeg jo sige til forskellige mennesker: "Vis mig en bog, der er så god, at jeg vil forstå, hvad der er så fantastisk ved at læse." Forskellige mennesker vil sikkert anbefale mange forskellige ting, og der er jo også noget, der hedder genrer. Lad os så sige, at jeg vil prøve at læse en "krimi"; så vil mange sikkert anbefale "Mænd der hader kvinder", for den er der mange, der synes er fantastisk. Læser jeg den, er der sikkert en god chance for, at jeg vil elske den og vil få lyst til at læse mere; måske ikke bare bøger af samme forfatter, men også andre krimier; ja måske ligefrem også bøger i andre genrer.
Der er dog også en chance for, at lige netop jeg ikke vil synes om "Mænd der hader kvinder". I så fald, vil jeg måske tænke: "Hvis næsten alle er enige om, at denne bog er det bedste, krimigenren har at byde på, så er krimier nok slet ikke noget for mig. Måske er bøger slet ikke noget for mig."
Det behøver nu slet ikke at være tilfældet. Der kunne snildt være masser af krimier, som jeg vil synes om, selvom jeg tilfældigvis ikke kan lide den bog, som mange mener er den bedste.
Hvis jeg nu intet vidste om computerspil, og gik ind på et eller andet internetforum for spilinteresserede og sagde: "Jeg ved intet om spil, men vil gerne prøve at spille. Hvilket spil er imponerende godt?" Så vil flere sikkert anbefale "ICO", for det er et spil med kunstnerisk værdi, som har rørt deres hjerter med sin skønhed. Det skulle nok passe, at hvis jeg aldrig havde spillet andre spil, og så prøvede ICO, ville jeg tænke: "Hvis det her er det bedste spil der er, så er computerspil godt nok ikke noget for mig".
Og det ville være ærgerligt, for jeg ved jo af erfaring, at der er masser af spil, som falder i min smag, selvom jeg tilfældigvis ikke kan fordrage ICO - selvom det ser ud til, at alle andre elsker det.
Sunday, February 1, 2009
"Godt skrevet, Dreamer"
Dette er et uddrag fra et opslagsværk om Internetfænomener.
Udtrykket "Godt skrevet, Dreamer" er efterhånden blevet synonymt med hele problemstillingen omkring pigers popularitet på såkaldte "nørdefora", som hovedsageligt er befolket af drenge.
Kort fortalt hentyder udtrykket til, at drenge på disse fora har en tendens til at opføre sig meget pænt overfor de få piger, der en sjælden gang viser sig sådanne steder. Som sådan er der vel ikke noget underligt i, at drenge gerne vil gøre et godt indtryk på piger, men netop på Internettet kan situationen let virke mere komisk end ellers.
Det er selvfølgelig forskelligt fra forum til forum hvor godt brugerne kender hinanden, og om de måske ligefrem kender hinanden fra den virkelige verden, men som udgangspunkt er alle brugere på et nørdeforum jo anonyme, og det, der adskiller en pige fra en dreng er teknisk set bare det, der står i rubrikken "køn" på brugerens profil. Brugen af kvindelige profilbilleder eller avatars kan dog komplicere situationen, da det sådan set ikke er forbudt for en nørd af hankøn at bruge et billede af f.eks. en kvindelig spilfigur til at repræsentere sig, men brugen af sådanne kan godt sætte visse tanker i gang hos mere naive forumbrugere. "Hov, er den person mon en pige? Wow, en pige, der spiller computerspil..."
Billeder af rigtige kvinder som avatars, f.eks. skuespillere eller musikere, forvirrer blot endnu mere. Da det tit er smart i nørdekredse at beskæftige sig med obskure eller østasiatiske berømtheder, som ingen kender til herhjemme, er sådanne kvinder udbredte eksempler på avatars. Et billede af en kendt kvindelig Hollywood-skuespillerinde vil mange nørder nok hurtigt kunne genkende. "Okay, ham der er nok vild med Meg Ryan." En avatar, der forestiller en japansk fotomodel vil nok give en noget anderledes reaktion: "Nøj, hvor er hun flot. Mon det er et billede af hende selv? Tænk, at sådan nogle flotte piger spiller computerspil."
Alt i alt kan det altså umiddelbart være svært at finde kvinderne på Internetfora.
Men alt det var en sidebemærkning.
Lad os forestille os et dansk nørdeforum; det kunne f.eks. være et, der var dedikeret til spilserien "Final Fantasy". Så godt som alle brugerne, der diskuterer Final Fantasy på dette forum er naturligvis mænd eller drenge. En enkelt er dog en pige. Og når denne pige blander sig i diskussionen, sker der to ting.
For det første får alle drengene meget travlt med at svare i de forumtråde, hvor denne pige - skal vi kalde hende "Dreamer"? - har skrevet. De fleste af drengenes indlæg er ros til Dreamer for hendes gode skriveevner og interessante pointer; selvom de i sig selv ikke er mere interessante end de andre brugeres. Og heraf kommer det berømte udtryk: "Godt skrevet, Dreamer". For uanset hvor godt en mandlig nørd skriver, vil ingen fortælle ham, at han skriver godt. En mand kunne skrive den mest veldokumenterede afhandling om historien i Final Fantasy, der forklarer alle personernes handlinger og opklarer alle mysterierne, men det ville blot resultere i, at nogle af de andre nørder ville hidse sig op og straks udpege hundredevis af fejl, og formentlig starte en såkaldt "flame war".
Dreamer, derimod, behøver blot at skrive, at hun godt kan lide den-og-den figur, fordi hendes kjole er gul, og det er en flot farve. Så får både "IllkickUrAzz" og "Dangerouz" pludselig travlt med at skrive "Godt skrevet, Dreamer". "Ja, hvor har du ret." "Det har jeg aldrig tænkt på, men det er da bare totalt rigtigt." "Vil du ikke tegne en tegning til mig?"
Den anden ting (for der var to ting, ikke?) er, at Dreamers tilstedeværelse faktisk kan overskygge Final Fantasy så meget, at alle i sidste ende langt hellere vil tale om private og dagligdags ting, end om japanske computerspil. Uden piger til stede kan den slags "off-topic" samtaler hurtigt resultere i udskældning og måske ligefrem bortvisning, hvis ikke det foregår meget begrænset, men så længe Dreamer er der, så gør det slet ikke noget, at tråden om: "Hvorfor ligger Vincent i en kiste?" bliver til "Skal vi ikke mødes hjemme hos mig og og spise pizza og se tegnefilm?" "Jo, vi skal, godt skrevet!" "Ja... Så kan vi måske også se denne her lidt frække tegnefilm, som jeg har på min computer. Altså det er ikke fordi jeg synes det er frækt at se erotiske tegnefilm sammen med piger, det er... altså, det er bare fordi, det er så langt ude, at det slet ikke er frækt... Det er ligesom bare sjovt."
Udtrykket "Godt skrevet, Dreamer" er efterhånden blevet synonymt med hele problemstillingen omkring pigers popularitet på såkaldte "nørdefora", som hovedsageligt er befolket af drenge.
Kort fortalt hentyder udtrykket til, at drenge på disse fora har en tendens til at opføre sig meget pænt overfor de få piger, der en sjælden gang viser sig sådanne steder. Som sådan er der vel ikke noget underligt i, at drenge gerne vil gøre et godt indtryk på piger, men netop på Internettet kan situationen let virke mere komisk end ellers.
Det er selvfølgelig forskelligt fra forum til forum hvor godt brugerne kender hinanden, og om de måske ligefrem kender hinanden fra den virkelige verden, men som udgangspunkt er alle brugere på et nørdeforum jo anonyme, og det, der adskiller en pige fra en dreng er teknisk set bare det, der står i rubrikken "køn" på brugerens profil. Brugen af kvindelige profilbilleder eller avatars kan dog komplicere situationen, da det sådan set ikke er forbudt for en nørd af hankøn at bruge et billede af f.eks. en kvindelig spilfigur til at repræsentere sig, men brugen af sådanne kan godt sætte visse tanker i gang hos mere naive forumbrugere. "Hov, er den person mon en pige? Wow, en pige, der spiller computerspil..."
Billeder af rigtige kvinder som avatars, f.eks. skuespillere eller musikere, forvirrer blot endnu mere. Da det tit er smart i nørdekredse at beskæftige sig med obskure eller østasiatiske berømtheder, som ingen kender til herhjemme, er sådanne kvinder udbredte eksempler på avatars. Et billede af en kendt kvindelig Hollywood-skuespillerinde vil mange nørder nok hurtigt kunne genkende. "Okay, ham der er nok vild med Meg Ryan." En avatar, der forestiller en japansk fotomodel vil nok give en noget anderledes reaktion: "Nøj, hvor er hun flot. Mon det er et billede af hende selv? Tænk, at sådan nogle flotte piger spiller computerspil."
Alt i alt kan det altså umiddelbart være svært at finde kvinderne på Internetfora.
Men alt det var en sidebemærkning.
Lad os forestille os et dansk nørdeforum; det kunne f.eks. være et, der var dedikeret til spilserien "Final Fantasy". Så godt som alle brugerne, der diskuterer Final Fantasy på dette forum er naturligvis mænd eller drenge. En enkelt er dog en pige. Og når denne pige blander sig i diskussionen, sker der to ting.
For det første får alle drengene meget travlt med at svare i de forumtråde, hvor denne pige - skal vi kalde hende "Dreamer"? - har skrevet. De fleste af drengenes indlæg er ros til Dreamer for hendes gode skriveevner og interessante pointer; selvom de i sig selv ikke er mere interessante end de andre brugeres. Og heraf kommer det berømte udtryk: "Godt skrevet, Dreamer". For uanset hvor godt en mandlig nørd skriver, vil ingen fortælle ham, at han skriver godt. En mand kunne skrive den mest veldokumenterede afhandling om historien i Final Fantasy, der forklarer alle personernes handlinger og opklarer alle mysterierne, men det ville blot resultere i, at nogle af de andre nørder ville hidse sig op og straks udpege hundredevis af fejl, og formentlig starte en såkaldt "flame war".
Dreamer, derimod, behøver blot at skrive, at hun godt kan lide den-og-den figur, fordi hendes kjole er gul, og det er en flot farve. Så får både "IllkickUrAzz" og "Dangerouz" pludselig travlt med at skrive "Godt skrevet, Dreamer". "Ja, hvor har du ret." "Det har jeg aldrig tænkt på, men det er da bare totalt rigtigt." "Vil du ikke tegne en tegning til mig?"
Den anden ting (for der var to ting, ikke?) er, at Dreamers tilstedeværelse faktisk kan overskygge Final Fantasy så meget, at alle i sidste ende langt hellere vil tale om private og dagligdags ting, end om japanske computerspil. Uden piger til stede kan den slags "off-topic" samtaler hurtigt resultere i udskældning og måske ligefrem bortvisning, hvis ikke det foregår meget begrænset, men så længe Dreamer er der, så gør det slet ikke noget, at tråden om: "Hvorfor ligger Vincent i en kiste?" bliver til "Skal vi ikke mødes hjemme hos mig og og spise pizza og se tegnefilm?" "Jo, vi skal, godt skrevet!" "Ja... Så kan vi måske også se denne her lidt frække tegnefilm, som jeg har på min computer. Altså det er ikke fordi jeg synes det er frækt at se erotiske tegnefilm sammen med piger, det er... altså, det er bare fordi, det er så langt ude, at det slet ikke er frækt... Det er ligesom bare sjovt."
Subscribe to:
Posts (Atom)