Moralsk habitus

Har I set Tv for nylig? Ja? Så har I måske også set nogle af de der debatprogrammer? Sådan noget som Deadline på DR2?

Her på det sidste har der været en masse sager med politikerne, som ikke har orden i deres privatliv. Der er noget med Helle og noget skat, og noget med Lene og noget ferie, eller noget i den stil.

Det har så ført til, at nogle selvudnævnte kloge mennesker skal diskutere på Tv, om politikerne nu er gode nok. For der er jo noget med, at politikere helst skal have god moral. De skal helst opføre sig rigtigt, det vil sige de skal være ærlige, de skal ikke være hyklere, de skal ikke tage politiske beslutninger for at fremme sig selv, men skal i stedet handle ud fra overbevisning og gøre, hvad de mener er rigtigt og godt for samfundet.

Det sjove er, at folkene på Tv - og det er altså både debattørerne og værten - ikke taler om "moral", men om "moralsk habitus". Det, de egentlig taler om er bare "moral" i sig selv, men det er godt, at de siger "habitus", for så kommer programmet op på et rigtigt højt niveau. Det er også meget sjovt, at selv hvis der skulle være en debattør, som bare havde tænkt sig at tale om moral, så er det jo svært at gå "tilbage" til at tale om moral, når nu modparten allerede har vist, at han eller hun også behersker denne "habitus". Og hvem vil dog være den stakkel, der på landsdækkende Tv indrømmer ikke at kende forskellen på moral og moralsk habitus.

Jeg anerkender selvfølgelig, at udtrykket "moralsk habitus" eksisterer, og alt det ovenstående tyder måske i virkeligheden bare på, at jeg er sur over, at jeg ikke har styr på habitus.