Sunday, August 29, 2010

Moralsk habitus

Har I set Tv for nylig? Ja? Så har I måske også set nogle af de der debatprogrammer? Sådan noget som Deadline på DR2?

Her på det sidste har der været en masse sager med politikerne, som ikke har orden i deres privatliv. Der er noget med Helle og noget skat, og noget med Lene og noget ferie, eller noget i den stil.

Det har så ført til, at nogle selvudnævnte kloge mennesker skal diskutere på Tv, om politikerne nu er gode nok. For der er jo noget med, at politikere helst skal have god moral. De skal helst opføre sig rigtigt, det vil sige de skal være ærlige, de skal ikke være hyklere, de skal ikke tage politiske beslutninger for at fremme sig selv, men skal i stedet handle ud fra overbevisning og gøre, hvad de mener er rigtigt og godt for samfundet.

Det sjove er, at folkene på Tv - og det er altså både debattørerne og værten - ikke taler om "moral", men om "moralsk habitus". Det, de egentlig taler om er bare "moral" i sig selv, men det er godt, at de siger "habitus", for så kommer programmet op på et rigtigt højt niveau. Det er også meget sjovt, at selv hvis der skulle være en debattør, som bare havde tænkt sig at tale om moral, så er det jo svært at gå "tilbage" til at tale om moral, når nu modparten allerede har vist, at han eller hun også behersker denne "habitus". Og hvem vil dog være den stakkel, der på landsdækkende Tv indrømmer ikke at kende forskellen på moral og moralsk habitus.

Jeg anerkender selvfølgelig, at udtrykket "moralsk habitus" eksisterer, og alt det ovenstående tyder måske i virkeligheden bare på, at jeg er sur over, at jeg ikke har styr på habitus.

Om "Lorte-Køge"

For visse mennesker, der boede længere ude på landet end Køge, og som til tider - eller ofte - tog toget til og fra København, var Køge kendt som "Lorte-Køge". "Lorte-" var her blot i betydningen "dårlig", og det skyldtes, at hvis togene ikke passede sammen, kunne det blive nødvendigt at vente i lang tid i Køge, som altså gik for at være et kedeligt sted at vente. "... og så skulle jeg vente en hel time i Lorte-Køge" er et relativt kendt citat.

Det skal dog siges, at folk, der selv bor i Køge, og som har set mere end området umiddelbart ved siden af stationen, lader til at være mere begejstrede for byen, end de gennemrejsende, og når de omtaler byen som Lorte-Køge, er det en anden form for lort, der er tale om.

I løbet af de sidste fire år, har der nu tre gange været rod med vandledningerne, forstået sådan, at nogen har forbundet drikkevandet med spildevandet, så der er kommet afføring - eller "lort" - i vandet.
Derfor burde de fleste være i deres gode ret til at kalde Køge for "Lorte-Køge", også selvom byen måske ikke nødvendigvis er mere kedelig end nogen andre steder.

Tuesday, August 17, 2010

Om sedler, krone og euro

Det er sikkert både åbenlyst og sagt mange gange før, men jeg synes alligevel, at jeg vil nedskrive denne forudsigelse inden den bliver en realitet.

Forudsigelsen lyder, at de nye danske pengesedler er blevet indført for at gøre det lettere for politikerne at få indført euroen i Danmark. Det er jo ingen hemmelighed, at langt de fleste politikere; ja faktisk alle, pånær det yderste venstre og det yderste højre, ønsker at indføre euroen og afskaffe kronen. Sågar de, som kalder sig socialister. Samtidig har det så vist sig, at det indtil videre kun har været lige under halvdelen af befolkningen, som delte den holdning.

I stedet for at dvæle ved politikernes personlige og økonomiske interesser i at få gjort EU så magtfuldt som muligt, så de i fremtiden kan få deres særdeles velbetalte stillinger i bureaukratiet, vil jeg i stedet gå videre til selve sedlerne.

Mange forestiller sig måske, at der ofte er et billede af en eller anden person på en pengeseddel. I USA er der jo Franklin og co., mens andre lande har Dronning Elizabeth og så videre. I Danmark har der også i lang tid været forskellige kendiser på pengesedlerne. Senest Karen Blixen, Carl Nielsen, Niels Bohr, Johanne Louise Heiberg og et par skagensmalere. Men alt dette lader til at være slut. I stedet er der kommet noget så spændende som broer på de nye sedler. Designet er også blevet simpelt, med ikke ret stærke farver. Ja, for at sige det som det er, så ligner de nye pengesedler næsten euro-sedler til forveksling. Prøv bare at sammenligne de to sedler under denne tekst:

Et billede af et stykke kold arkitektur med lidt mørkere baggrund end resten. Et hvidt felt ude i siden. En simpel skrifttype, som bare skriger med sin simplicitet.

Da jeg satte mig for at skrive dette lille indlæg, vidste jeg faktisk ikke engang, at der også er noget, der ligner en bro på 5-euro-sedlen. Det får den jo til at ligne endnu mere.

Lad os fortsætte argumentationen lidt. Det skulle forholde sig således, at brugen af de nye pengesedler gør, at når den næste euro-afstemning kommer, så vil danskerne komme til at føle, af euroen nærmest er familiær. "Nå, ja, det er jo næsten det samme, som vi har haft i så mange år. Så kan vi vel roligt skifte". Hvis man lavede afstemningen mens vi havde kendte danskere på sedlerne, skulle frygten være, at folk tænkte: "Ej, vi har jo altså en vis national identitet. Se bare Niels Bohr her. Hvis vi skal til at bruge de der grimme, upersonlige euro-sedler, så går det hele jo tabt. Vi må hellere beholde kronen".

Nogle vil måske mene, at selv de danske politikere ikke ville iværksætte noget så kosteligt, som at indføre nye pengesedler, bare for senere at få indført euroen. Og det kan da også godt være. Jeg er dog næppe i live, når den historiebog, der afdækker sandheden, engang bliver skrevet.


Og hvis der alligevel bare skal bruges penge, så synes jeg da ligeså godt, at man med det samme kan gå i gang med at designe nogle nye pengesedler med mennesker på. Ghita Nørby er sikkert en af de første, der ville komme på en sådan seddel, men for sjov skyld, har jeg til denne illustration valgt en af "boblerne".

Det kunne blive en vild og farverig tid. Men det bliver det måske ikke.