2015 skal vise sig at blive året, hvor Det Konservative Folkeparti endegyldigt forsvinder. Selv mainstream-medierne har efterhånden fået øjnene op for, at det ikke er Uffe Elbæk, der kommer til at skabe stemmespild, men derimod det Konservative Folkeparti, der for hver dag gør sig selv mere overflødigt, og nu endelig ender under spærregrænsen.
Det er mere end ti år siden partiet mest af alt begyndte at ligne et klovneparti. Pinlige propagandakampagner, der altid afslører, at partiet ikke har noget som helst fodfæste i virkeligheden har været hverdagskost, også mens partiet var i regering. Og herefter gik det kun yderligere ned ad bakke. Paula Larrains næsten uhyggelige kandidatur tydeliggjorde, at der ikke var tale om andet end klovneri. Men det mest uhyggelige er, at det for det Konservative Folkeparti var ganske alvorligt ment, alt det der med Nik & Jay og morgensangen.
Siden da er partiet blevet mindre. Derfor er en del af de gamle klovner også forsvundet. Ud over Paula, som gav op temmelig hurtigt, er den gamle, karikatur af en officer også forsvundet fra alle sendeflader (nu hygger han sig vist i byrådet i Næstved). Den til alle tider dybt respekterede Per Stig Møller, der er så vis, at ingen kan følge med, lader også til at være gået på pension. Det overraskende er, at det slet ikke er en fordel for partiet, at alt klovneriet efterhånden er forsvundet. For alle os andre er det selvfølgelig rart, ikke længere at skulle høre på så mange absurditeter, men partiet er dermed også blevet usynligt.
Desperationen tager ingen ende. Formandsskift afløses af formandsskift. Lige nu står partiet med en formand som ikke har en jordisk chance for at komme i Folketinget. Den største stemmesluger er formentlig Lars Barfoed - den tidligere formand - hvis ansigt nu pryder utallige flader i København, men han kan umuligt bære partiet over spærregrænsen.
Kampen for at bringe samfundet tilbage til 1850 er ikke længere en aktuel sag; ingen ønsker at genindføre landstinget og give politisk magt tilbage til adelen. Der er heller ingen der ønsker at stoppe "Nazi Islamisme" på den måde Søren Pape ønsker. Det siges, at enhver internetdiskussion afsluttes med, at nogen spiller nazikortet, men når et politisk parti uprovokeret begynder at skrive "nazi" på busstoppesteder over hele landet, må lavmålet siges at være nået. Der må være bedre ting at kæmpe for.
Man kan endnu ikke se det på nogen af meningsmålingerne, men der kan ikke være nogen tvivl om, at de 2% usikkerhed i målingerne kommer til at resultere i (højst) 1,9 % stemmespild og et parti som ryger ud i glemsel i al evighed.
Tuesday, June 2, 2015
Wednesday, March 20, 2013
"Hurra"-ord
Måske trækker det i virkeligheden slet ikke så meget op, at være "løsningsorienteret" og have "kreativt drive", eftersom det lader til, at 100 % af alle arbejdsløse mennesker har netop de kvaliteter.
Friday, January 18, 2013
Danske Bank krakelerer med vilje?
Lad os foretage et dristigt gæt.
I disse tider, især i dag, får Danske Bank en masse negativ omtale, fordi den behandler sine kunder som skidt. Engang virkede det som en dårlig vittighed, at der nok kommer en dag, hvor det koster penge at have penge i banken, men det er så blevet til virkelighed i dag, eller i hvert fald fra på mandag.
Nu skal kunderne åbenbart til at forstå, at banken faktisk gør dem en stor tjeneste ved at have alle kundernes penge liggende, som banken så investerer i alle mulige mere eller mindre lyssky foretagender, så bankdirektørerne kan leve som konger. Ja, det har vel aldrig været nogen hemmelighed, at bankerne fungerede på den måde, men nu glemmer bankerne pludselig den del af historien, hvor de, mod en promille i rente, høster gevinster ved at lege med folks surt opsparede penge. Nu hedder det altså pludselig, at banken giver kunden en stor ydelse, som den faktisk ikke får noget til gengæld for, og derfor er det kun rimeligt at betale abonnement.
Men uanset hvad, gættet er som følger:
Det, der foregår i Danske Bank lige nu er faktisk et bevidst forsøg på at køre hele banken i sænk udført af et lille antal personer helt oppe i toppen, som på en eller anden måde står til at opnå en stor personlig økonomisk gevinst ved på denne måde at ofre både banken, dens ry og alle dens menige medarbejdere. Hvis man er meget umoralsk og ellers er god til at leve i menneskenes verden, så vil det være muligt at få enormt meget ud af at gøre et eller andet ved resterne af banken, når den først er faldet. Lidt ligesom Richard Geres figur i Pretty Woman.
I disse tider, især i dag, får Danske Bank en masse negativ omtale, fordi den behandler sine kunder som skidt. Engang virkede det som en dårlig vittighed, at der nok kommer en dag, hvor det koster penge at have penge i banken, men det er så blevet til virkelighed i dag, eller i hvert fald fra på mandag.
Nu skal kunderne åbenbart til at forstå, at banken faktisk gør dem en stor tjeneste ved at have alle kundernes penge liggende, som banken så investerer i alle mulige mere eller mindre lyssky foretagender, så bankdirektørerne kan leve som konger. Ja, det har vel aldrig været nogen hemmelighed, at bankerne fungerede på den måde, men nu glemmer bankerne pludselig den del af historien, hvor de, mod en promille i rente, høster gevinster ved at lege med folks surt opsparede penge. Nu hedder det altså pludselig, at banken giver kunden en stor ydelse, som den faktisk ikke får noget til gengæld for, og derfor er det kun rimeligt at betale abonnement.
Men uanset hvad, gættet er som følger:
Det, der foregår i Danske Bank lige nu er faktisk et bevidst forsøg på at køre hele banken i sænk udført af et lille antal personer helt oppe i toppen, som på en eller anden måde står til at opnå en stor personlig økonomisk gevinst ved på denne måde at ofre både banken, dens ry og alle dens menige medarbejdere. Hvis man er meget umoralsk og ellers er god til at leve i menneskenes verden, så vil det være muligt at få enormt meget ud af at gøre et eller andet ved resterne af banken, når den først er faldet. Lidt ligesom Richard Geres figur i Pretty Woman.
Saturday, October 27, 2012
Chokolade fra fortiden
En særlig type chokoladekugler er tilbage. "Hasselnødder" fra "Scholetta", som blev solgt i Aldi i tidernes morgen, kan nu fås igen efter at have været væk i mange, mange år. Ja måske mere end ti år - hvem ved?
I forbindelse med Aldis julesortiment er chokoladenødderne kommet tilbage, sammen med nogle aflange chokoladekugler - som vel så ikke rigtigt er kugler - med mandler i.Jeg har smagt kuglerne, og de smager godt, og det er yderst kærkomment, at de nu er til at få igen. Man kan måske frygte, at de kun vil være at finde i Aldi i månederne op til jul, men man kan måske alligevel tillade sig at håbe, at de kommer til at indgå i det faste sortiment igen.
Uanset hvad, så er det bare noget, der skal nydes. Chokoladelaget et meget tykt, og det smager fantastisk.
Tuesday, August 28, 2012
Sandheden
- Du tror ikke på Gud, vel?
- Nej. Altså ikke på den der kristne måde. Jeg synes faktisk det er ret latterligt at gå og tro på noget, der står i en flere tusinde år gammel bog. Det var jo en helt anden verden dengang det blev skrevet, det holder slet ikke i dag.
- Okay, men hvis du ikke tror, der er en Gud, tror du så på, at der er noget, der er "godt" og noget der er "ondt"?
- Ja, selvfølgelig.
- Okay, så selvom der ikke er en Gud Fader, der dømmer menneskene, så er det stadig ikke i orden at myrde folk for sjov skyld og at være led ved andre og sådan?
- Nej, selvfølgelig ikke.
- Men hvis det ikke er Gud, der ligesom har bestemt, hvad der er godt og ondt, hvem er det så? Man kunne måske sige, at et kristent menneske har en ide om, hvordan det er bedst at opføre sig, ud fra det, der står i Biblen og sådan. Men hvis du ikke tror på det, hvor ved du så fra, hvad der er godt og ondt?
- Altså det ved man jo ligesom bare. Altså, det er jo ikke fordi, at alt det, der står i Biblen er noget lort. Der er masser af det, der sagtens kan bruges. F.eks. det der med næstekærlighed. Man skal være gode ved hinanden. Og man skal hjælpe de svage.
- Og man skal elske sin fjende? Og vende den anden kind til, i stedet for at starte et slagsmål?
- Øh, ja, det tror jeg nok.
- Så de ting fra Biblen, som du synes er fornuftige, dem kan du altså godt bruge?
- Ja, det kan man godt sige.
- Så i virkeligheden er det ikke så svært at skelne mellem godt og ondt.
- Nej, vel?
- Hvis bare man bruger sin fornuft.
- Ja, nemlig.
- Så vi kan faktisk sætte lighedstegn mellem din personlige opfattelse af, hvad der er godt og ondt, og den endegyldige sandhed om, hvordan det forholder sig?
- Arh, det har jeg aldrig sagt.
- Vil du ikke give mig ret i, at det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der er godt og skidt, afhænger af, hvor mennesket er født, i hvilken tid, og hvem, det har levet sammen med?
- Jo, det er klart. Arv og miljø og sådan.
- Så må der jo være nogle mennesker rundt omkring i verden, som er meget uenige med dig i, hvad der er godt og ondt.
- Ja, helt sikkert.
- Men hvordan kan det så være, at det lige præcis er din opfattelse, som er den rigtige, og ikke de andres?
- Altså hvis det er sådan noget med at tro, at det ikke er ondt, at sprænge andre mennesker i luften og sådan, så er det fordi de er hjernevaskede.
- Aha. Men hvordan kan du være sikker på, at du ikke også selv er hjernevasket af det samfund, du bor i og af de mennesker, du er vokset op sammen med, og de ting du læser i medierne? Der er sikkert en masse ting i din hverdag, som du godtager som absolutte sandheder, som slet ikke er til diskussion. Sikkert sådan noget med demokratiet og ejendomsret og sådan?
- Ja, selvfølgelig. Det er jo fordi jeg lever i et oplyst samfund, hvor vi måske er kommet lidt videre i udviklingen end andre steder i verden. Det er klart, at vi ikke skal bytte demokratiet, og friheden til at gøre, hvad vi vil, ud med præstestyre og streng religion.
- Og hvordan kan du være så sikker på, at den tankegang, du er opvokset med, er god, og at den tankegang, som er helt anderledes, er ond?
- Du kan jo selv se i nyhederne og sådan, at de mennesker, der lever i de dele af verden lider og er undertrykte. Og desuden er jeg et oplyst menneske. Jeg kan godt begå mig i verden og læse nyheder i medierne uden at lade mig påvirke af dem.
- Det kunne måske også være, at der simpelthen er flere sandheder i verden på samme tid? Det, der er godt og ondt for dig, er det måske ikke for andre?
- Måske. Det jeg siger, er i hvert fald sandt for mig.
- Men hvis din eviggyldige sandhed i sidste ende kun er sand for netop dig, hvordan kan du så bruge den til at dømme andre?
- Nej. Altså ikke på den der kristne måde. Jeg synes faktisk det er ret latterligt at gå og tro på noget, der står i en flere tusinde år gammel bog. Det var jo en helt anden verden dengang det blev skrevet, det holder slet ikke i dag.
- Okay, men hvis du ikke tror, der er en Gud, tror du så på, at der er noget, der er "godt" og noget der er "ondt"?
- Ja, selvfølgelig.
- Okay, så selvom der ikke er en Gud Fader, der dømmer menneskene, så er det stadig ikke i orden at myrde folk for sjov skyld og at være led ved andre og sådan?
- Nej, selvfølgelig ikke.
- Men hvis det ikke er Gud, der ligesom har bestemt, hvad der er godt og ondt, hvem er det så? Man kunne måske sige, at et kristent menneske har en ide om, hvordan det er bedst at opføre sig, ud fra det, der står i Biblen og sådan. Men hvis du ikke tror på det, hvor ved du så fra, hvad der er godt og ondt?
- Altså det ved man jo ligesom bare. Altså, det er jo ikke fordi, at alt det, der står i Biblen er noget lort. Der er masser af det, der sagtens kan bruges. F.eks. det der med næstekærlighed. Man skal være gode ved hinanden. Og man skal hjælpe de svage.
- Og man skal elske sin fjende? Og vende den anden kind til, i stedet for at starte et slagsmål?
- Øh, ja, det tror jeg nok.
- Så de ting fra Biblen, som du synes er fornuftige, dem kan du altså godt bruge?
- Ja, det kan man godt sige.
- Så i virkeligheden er det ikke så svært at skelne mellem godt og ondt.
- Nej, vel?
- Hvis bare man bruger sin fornuft.
- Ja, nemlig.
- Så vi kan faktisk sætte lighedstegn mellem din personlige opfattelse af, hvad der er godt og ondt, og den endegyldige sandhed om, hvordan det forholder sig?
- Arh, det har jeg aldrig sagt.
- Vil du ikke give mig ret i, at det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der er godt og skidt, afhænger af, hvor mennesket er født, i hvilken tid, og hvem, det har levet sammen med?
- Jo, det er klart. Arv og miljø og sådan.
- Så må der jo være nogle mennesker rundt omkring i verden, som er meget uenige med dig i, hvad der er godt og ondt.
- Ja, helt sikkert.
- Men hvordan kan det så være, at det lige præcis er din opfattelse, som er den rigtige, og ikke de andres?
- Altså hvis det er sådan noget med at tro, at det ikke er ondt, at sprænge andre mennesker i luften og sådan, så er det fordi de er hjernevaskede.
- Aha. Men hvordan kan du være sikker på, at du ikke også selv er hjernevasket af det samfund, du bor i og af de mennesker, du er vokset op sammen med, og de ting du læser i medierne? Der er sikkert en masse ting i din hverdag, som du godtager som absolutte sandheder, som slet ikke er til diskussion. Sikkert sådan noget med demokratiet og ejendomsret og sådan?
- Ja, selvfølgelig. Det er jo fordi jeg lever i et oplyst samfund, hvor vi måske er kommet lidt videre i udviklingen end andre steder i verden. Det er klart, at vi ikke skal bytte demokratiet, og friheden til at gøre, hvad vi vil, ud med præstestyre og streng religion.
- Og hvordan kan du være så sikker på, at den tankegang, du er opvokset med, er god, og at den tankegang, som er helt anderledes, er ond?
- Du kan jo selv se i nyhederne og sådan, at de mennesker, der lever i de dele af verden lider og er undertrykte. Og desuden er jeg et oplyst menneske. Jeg kan godt begå mig i verden og læse nyheder i medierne uden at lade mig påvirke af dem.
- Det kunne måske også være, at der simpelthen er flere sandheder i verden på samme tid? Det, der er godt og ondt for dig, er det måske ikke for andre?
- Måske. Det jeg siger, er i hvert fald sandt for mig.
- Men hvis din eviggyldige sandhed i sidste ende kun er sand for netop dig, hvordan kan du så bruge den til at dømme andre?
Saturday, August 11, 2012
"Hjernevask"
Hvis der var kvinder i 1930'erne, der så datidens typiske kvindeideal som repræsentant for god og rigtig livsførelse, så var de hjernevasket. Det giver selvfølgelig sig selv, at hvis en kvinde ser det, at holde hus og at fremstille præsentable børn som sit kald, så er det fordi hun er hjernevasket. Man kan måske også sige, at kvinder i 1930'erne var påvirkede af deres miljø. Ligesom så mange andre var de præget af deres opdragelse og familie, såvel som af medier, mode og af pressen.
De holdninger, som i dag er udbredte blandt unge kvinder, som er børn af forældre, der enten er akademikere, eller ikke er det, og som måske går eller har gået på universitetet, de er på en helt anden måde sande. Det giver jo sig selv, at det, som en ung kvinde tænker om det gode liv, og som hun måske skriver på sin blog, eller måske ligefrem som et debatindlæg i en avis, det er noget, der udtrykker en evig og korrekt holdning til tilværelsen. Det kan selvfølgelig godt diskuteres, det er klart, ellers havde man nok ikke skrevet den som et debatindlæg, men mellem linjerne står det ikke til diskussion. Ligesom så mange andre er nutidige unge kvinder præget af deres opdragelse og familie, såvel som af medier, mode og af pressen. Mens denne påvirkning - så længe der er tale om gamle dage - er lig med "hjernevask", så spiller den selvfølgelig ingen rolle i dag. Nutidens skribenter hæver sig selvfølgelig over enhver form fra udefrakommende påvirkning, og holder sig til det sande og det objektive.
Her i vores nutid kan vi snildt gennemskue, at 30'er-kvinderne var hjernevaskede, men om 80 år vil man ikke se tilbage på 2012 og tænke, at folk fra vores tid var hjernevaskede. Nej, for vi er allerede nået frem til sandheden, og holdningerne og værdierne vil ikke længere ændre sig - det er der simpelthen ikke behov for.
De holdninger, som i dag er udbredte blandt unge kvinder, som er børn af forældre, der enten er akademikere, eller ikke er det, og som måske går eller har gået på universitetet, de er på en helt anden måde sande. Det giver jo sig selv, at det, som en ung kvinde tænker om det gode liv, og som hun måske skriver på sin blog, eller måske ligefrem som et debatindlæg i en avis, det er noget, der udtrykker en evig og korrekt holdning til tilværelsen. Det kan selvfølgelig godt diskuteres, det er klart, ellers havde man nok ikke skrevet den som et debatindlæg, men mellem linjerne står det ikke til diskussion. Ligesom så mange andre er nutidige unge kvinder præget af deres opdragelse og familie, såvel som af medier, mode og af pressen. Mens denne påvirkning - så længe der er tale om gamle dage - er lig med "hjernevask", så spiller den selvfølgelig ingen rolle i dag. Nutidens skribenter hæver sig selvfølgelig over enhver form fra udefrakommende påvirkning, og holder sig til det sande og det objektive.
Her i vores nutid kan vi snildt gennemskue, at 30'er-kvinderne var hjernevaskede, men om 80 år vil man ikke se tilbage på 2012 og tænke, at folk fra vores tid var hjernevaskede. Nej, for vi er allerede nået frem til sandheden, og holdningerne og værdierne vil ikke længere ændre sig - det er der simpelthen ikke behov for.
Sunday, March 25, 2012
Orden
"Jeg er egentlig en meget åben person, der går meget op i kultur, og føler, at vi alle kan lære meget af hinanden. Men jeg har det ikke godt med, at du er så forskellig fra mig; det passer ikke ind i min orden, mit verdensbillede. Jeg bliver nødt til at påpege over for dig, at du ikke er god nok, fordi du ikke er præcis ligesom mig, og jeg siger det på en måde, så det lyder som om, jeg siger det for din skyld. Men det gør jeg ikke."
Subscribe to:
Posts (Atom)