KU - Elitens hjemsted

D. 4. august 2008 sendte Københavns Universitet en mail ud til de studerende. I den stod blandt andet:

"Tilmelding til reeksamen for sommer 2008 er nu åben."

"Alle studerende har mulighed for at gå til reeksamen inden for samme eksamenstermin, hvis de har deltaget i eksamen, men ikke har bestået."

"Fra mandag d. 4. august kl. 12, til fredag d. 8. august kl. 12 - kan du tilmelde dig til reeksamen. Bemærk at tilmelding til reeksamen er bindende og ikke kan afmeldes."


Det er jo altsammen glimrende, ikke sandt?
Det sjove er, at der stadig er studerende, der ikke har fået resultater fra de skriftlige eksamener, de var oppe til i juni. Derfor ved disse studerende altså stadig ikke, om de har bestået eller ej, og derfor ved de heller ikke, om de skal melde sig til reeksamen.

Når disse studerende så rent faktisk får at vide, at de er dumpet, så er det jo meget sandsynligt at d. 8 august 2008 allerede ligger i fortiden. Derfor vil det jo være fuldstændigt umuligt for disse studerende at melde sig til reeksamen.

Eftersom "reeksamens-kontoret" og "skriftlige-karakter-registrerings-kontoret" ligger på to forskellige planeter, er der selvfølgelig ingen, der har ansvaret for denne lille forvikling.

I hvert fald skyldes det ikke slendrian, når ting som det her sker; det har jeg nemlig en mail fra universitetet, hvor der står.

Det skal dog bemærkes, at det måske er lidt meget, at forlange at de skriftlige karakterer skal være registreret allerede efter to måneder. Der er trods alt tale om en større opgave, hvor en sekretær skal tage sig sammen til at skrive op til to cifre i en rubrik, og så trykke "ok".

Jan-Erik og bagdelen

Jeg er seriøst blevet direkte opfordret til at skrive enten om "De unge mødre" eller om "2900 Happiness". Eftersom jeg ikke ser De Unge Mødre, men dog har et vist kendskab til 2900 Happiness, ja så vælger jeg den.


Egentlig har jeg ikke så meget at sige. Jeg så da de første 10 afsnit, da serien i sin tid begyndte, men kom snart fra det. På det sidste har jeg dog haft fornøjelsen af at se et par genudsendelser.


"Hvad er det med den røv?" udbryder Jan-Erik, formidabelt spillet af Peter Reichardt, om sekretærens popo. Det må simpelthen være det sjoveste jeg har hørt i hele 2008. Og lur mig om jeg ikke fandt et billede fra præcis den scene!Der er også dem, der synes, at det hele er så... utroværdigt. Hvorfor tror Kaj fra Kaj og Andrea dog på Jan-Erik, når han beskylder Jesper Lohmann for at svindle? Jan-Eriks far MÅ da for pokker vide, at sønnen er det mest løgnagtige menneske i hele Hellerup? Nej nej nej, det er bare så... Ja, så hvad egentig? Så "åh", måske.

Jeg har ikke mere.

Lonka Fudge

Fudge er ikke noget nyt. Det har eksisteret i mindst 88 år. Men det er imidlertid først for nylig jeg tog chancen og købte det fra Føtex' bland-selv-slik


Mmm, hvor lækkert. Og helt ulig alt andet. Det var selvfølgelig altid standard-udgaven, vanille, som jeg købte. Et par måneder efter lagde jeg dog mærke til, at der også var lakrids-fudge. Lakrids, tænkte jeg, det kan næppe være særligt godt. Men det var det.
Et besøg i Imperial biografen for ikke så længe siden afslørede, at der også findes chokolade fudge. Det var dog fantastisk.

Et besøg på Lonkas egen hjemmeside i dag har dog afsløret, at Lonka Fudge's verden er næsten uudtømmelig.

Chancen for at alle disse varianter kommer til Danmark synes dog snæver. Flygtig, tilmed...

Profit med krydsord

Jeg skriver ikke så meget i bloggen, og så går den jo i stå. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere må skrive noget.Forleden gjorde jeg noget, jeg har aldrig har gjort før. Jeg sendte nemlig løsninger ind til Familiejournalens krydsord. Der er enormt mange krydsord i Familiejournalen, og jeg synes, at nogle af dem er enormt svære, heriblandt "Den Svære", og navnlig "Kryptokryds"', som virker helt uoverkommelig.

Der kan ikke være nær så mange, som sender løsninger ind til de sværeste krydsord, som til de nemme, tænkte jeg. Derfor må der være større chance for at vinde de 250 kr, hvis jeg kan løse netop dem. Men det kan jeg ikke, så jeg nøjes med "Den Sjove" og "Femmeren" og den slags.

Jeg sparede portoen ved at sende svarene ind via Familiejournalens hjemmeside. Det er smart.

For ærlighedens skyld må jeg hellere nævne, at jeg også sendte løsningen ind til "Børnekryds".

Hvad er mon bedst? Slet ikke at skrive noget, eller at skrive indlæg som dette...

Crüslis verden

"Er du sikker på, at Fakta Quick har Nutella? Vi kan ikke finde det".
Vi stod nemlig og kiggede efter Nutella i morgenmadsafdelingen. Men Nutella er ikke morgenmad, Nutella er slik; derfor står det sammen med slikket, hvor pålægschokoladen også står.

Men Crüsli'en står sammen med de andre morgenmadsprodukter. Crüsli smager godt, og der er chokolade i standardvarianten. Det må da være at stramme den, at kalde det for morgenmad. Og så igen, hvis det bliver spist om morgenen, så er det måske nok til at kalde det morgenmad? Der er jo ingen, der har sagt, at det er et "sundt og nærende morgenmåltid".

Det er dog et urokkeligt argument for, at Crüsli umuligt kan være morgenmad. Det er jo sådan, at alle morgenmadsprodukter, der er designet til, at der skal hældes mælk på dem, bliver uspiseligt bløde i løbet af max et minut. Denne grænse er lagt således, fordi de gode gamle "Chocos", som nu hedder "Coco Pops Crunchers" kan holde til kontakt med mælk i præcis et minut, inden de bliver uspiselige. Ser man bort fra "Chocos" er det dog svært at finde nogen form for morgenmad, der kan holde til mere end ti sekunder i mælken.

Crüsli's beskaffenhed er dog afgørende forskellig fra "morgenmad", eftersom Crüsli tilsyneladende kan holde til at ligge i mælk "så længe, det skal være" for at citere en unavngiven ekspert på området. Der er de, som mener, at denne forskel er nok til uigenkaldeligt at udelukke Crüsli fra gruppen "morgenmad", hvorimod andre mener, at sammenligningen er ubrugelig, eftersom Crüsli ikke skal spises med mælk, men med tykmælk.

Uanset hvad, har et kig på Crüsli'ens hjemmeside, www.crusli.dk, afsløret, at den lyseblå Crüsli, den med mælkechokolade, enten er en hemmelighed forbeholdt Føtex' kunder, eller at den er på vej ud, og derfor ikke længere markedsføres. Jeg må anbefale, at de, der vil smage den, før de går i graven, skynder sig i Føtex.

Anekdote om april

MetroXpress fra d. 1. april 2008 påstår, at traditionen med aprilsnar stammer fra 1500-tallets Frankrig. 1. april var nemlig dagen, hvor den nye, gregorianske kalender blev indført, og så blev det åbenbart skik, at folk, på den dag, drillede dem, der ikke var klar over, at der var kommet ny kalender, eller som var modstandere af den.

- Mere spændende bliver det sikkert ikke.

En 1. april engang i 1900-tallet var der imidlertid en ansat på Haslev Sygehus, som gik over stregen med sin aprilsnar. Haslev Sygehus havde tidligere fungeret som et fuldbyrdet sygehus, men var på dette tidspunkt blevet reduceret til et sted, hvor man havde patienter indlagt; dvs. der kunne ikke modtages akutte patienter. Alligevel ringede telefonen pludselig, og der var besked om, at der var en patient med hjertestop på vej. Personalet blev dybt forvirret, og fór efter sigende rundt mellem hinanden, og forsøgte, selvom det ikke var muligt, at gøre afdelingen klar til at modtage denne patient.

Midt i al forvirringen dukkede kvinden, som havde foretaget opkaldet, op, og råbte: "Aprilsnar".

Det er åbenbart at gå over stregen.

Hvorfor fortælle denne historie her? Tjah, som alle nok kan se, så måtte den foreviges, og hvor skulle det næsten ellers gøres?

Usmagelighed

Sikken masse energi og glæde, der er forbundet med DRs nye "musikvideo". Tænk, at de ikke bare har samlet deres egen redaktion, men også ledende politikere og politifolk er gået på scenen for at hylde, hvad der jo er vores alle sammens DR. Det er virkelig smukt, at Pia Kjærsgaard, Helle Thorning og Søren Pind kan sætte deres stridigheder i bero, og sammen kæmpe for den fælles sag, som er DR.

DR, det kender vi jo. Det er, som det skal være. Bevares, der var noget med en skandale og noget byggeri og nogle milliarder, men det er jo DR, og sådan nogle små søde skandaler gør jo nærmest bare DR endnu mere folkekært end det var i forvejen.

At Pia Kjærsgaard står på scenen, skal sikkert opfattes som en provokation af en slags. Det er jo ikke alle, der kan lide Pia, og disse mennesker skal vel tænke: "Hov hov, hun har ikke noget at gøre på Tv, hvis ikke det er politik". Men herefter skal disse mennesker jo smile til sig selv, og tænke: "Men Pia er jo en del af Danmark, en del af hverdagen, og derfor også *suk* en del af DR."

Bedre bliver det simpelthen ikke.

Det, der derimod er særdeles stødende er, at en mand som Mads fra Aftenshowet også skal stå på scenen. Den mand har så lidt at gøre på Tv, at det er et mirakel, at verden står endnu. Når han står der sammen med alle politikerne, kan jeg ikke andet end væmmes ved tanken om, at han måske en dag skal interviewe dem.

Er det i virkeligheden Mads, der skal forestille at være den ultimative provokation, eller kan det virkelig passe, at verden er så dum, at det seriøst ikke er gået op for DR bosserne, at Aftenshowet skulle være taget af plakaten allerede efter første dag?

Nej, selvfølgelig skal jeg ikke kritisere. Mads er en dygtig medarbejder, og der er brug for ham. Hvis der er nogen, der er utilfredse med ham, så er det dem, der har et problem.