Hun vil redde morgensangen

Jeg ved godt, at det er en dum ide, at tage DR's nyheder for gode varer, men eftersom det også er på forsiden af mange af aviserne, må der næsten være noget om snakken i sagen om, at Paula Larrain, Tv-værten, skulle være stillet op til folketinget... for De Konservative.

"Det gør op med myten om, at DR skulle være venstreorienteret, har har har".

Det gør det da. Det gør også op med nogle andre ting.


"- Jeg vil arbejde for danske værdier og for at genindføre morgensangen i folkeskolen, sagde Paula Larrain umiddelbart efter valget."

Sådan står det, og hun står åbenbart ved det. Idealisternes tid er så sandelig ikke forbi endnu. Ak nej, her gik jeg og troede, at politik efterhånden ikke var andet end selvprofilering (det er et ord, jeg har tyvstjålet, jeg kan bare ikke huske hvorfra) og popularitetskonkurrencer. Men her er Paula, en sand ildsjæl, som uden tanke for sine egne interesser vil kæmpe for at få genindført morgensangen.

Hvorfor kæmpe for, at Danmark skal markere sig inden for velfærd, miljø, offentlig transport, eller noget som helst, når der er en så vigtig sag, som bliver forsømt. Først når morgensangen er genindført (jeg vidste ikke engang, at den var afskaffet) kan vi arbejde videre mod et nyt og bedre Danmark.

Det danske demokrati er helt fantastisk. For i Danmark kan man nemlig gå til valg på de mest latterlige ting, og der bliver ikke skrevet så meget som et læserbrev om det (eller gør der?). Og man bliver VALGT. Jacob Haugaard lovede i det mindste nogle ting, der var tiltalende, om end lidt urealistiske, og han blev da valgt. Selvfølgelig bliver Paula også valgt. Hun skal da vælges.

Det er så anden gang jeg skriver et blog-indlæg, der udstiller Det Konservative Folkepartis mangel på... seriøsitet?

Men vi må da hellere få Paula ind i Folketinget, nu da hun blev smidt ud af "Vild med Dans". Robert Hansen skal vel også være minister af en slags.

"Hun vil gerne have et sangpensum med digtere som Brorson, Ingemann, Grundtvig, Kim Larsen og Kaj Normann Andersen. Det er også i orden, hvis skolebørnene synger udenlandske sange af for eksempel Beatles og Nik og Jay, sagde den nyslåede konservative kandidat."

Så kan børnene jo passende synge "Ked ad Verden, Kjær ad Herren" om mandagen og så "Boing boing, hendes røv går op og ned, som en fjeder" om tirsdagen.

Det er gennemtænkt det der, Paula.

Jeg er ikke en nørd, tilsyneladende

At jeg ikke skulle være en nørd vil nok komme bag på de fleste, der kender mig. På trods af testens tvivlsomme resultat tror jeg tog alligevel, at jeg er en nørd, bare ikke en typisk amerikansk nørd.

36% Geek
Typiske nørdetræk, som også er det, jeg blev testet i, er ting såsom:

- Måden at bruge en computer på (Styresystem, browser, antal åbne vinduer)
- Forhold til tegneserier
- Forhold til Star Trek
- Forhold til naturvidenskab

Min måde at bruge en computer på er en af de ting, der gav mig point, men eftersom jeg er humanist, og ikke ved noget om hardware vil jeg aldrig blive en nørd i deres (hvem "de" så end er) øjne. Og fred være med det.

Middelmådighed

Det er ikke rart at være middelmådig. Faktisk i så høj grad, at det er bedre at være MEGET DÅRLIG end at være middelmådig. Jeg kan desværre ikke løbe fra, at jeg er en ganske middelmådig person, både når det kommer til kaffe og Internet.

48% You Failed!



F.eks. fik jeg 48% i ovenstående test om Internetviden. Det ville være mindre pinligt bare at være en husmor, der fik 0% eller 5%, men mit resultat viser jo tydeligt, at jeg har gjort mit bedste, men alligevel har fejlet. Det er ligesom i skolen.

Og se bare her:

I am 48% Addicted to Coffee

Jeg er 48% afhængig af kaffe? Det er jo hverken sejt på den fede eller den grimme måde.

Bah, jeg vil have en kop kaffe i morgen lige så meget som min næste. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg ikke rigtigt har lyst til en kop nu...

Jeg samler vist på ligegyldige blogindlæg for tiden, men er det ikke også det, der er meningen med en blog?

Nederlag til bureaukratiet

1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog
Da en stor del af faglitteraturen kun er tilgængelig på engelsk, tysk eller fransk, forudsættes det, at den studerende allerede har eller hurtigt tilegner sig evnen til at læse tekster på engelsk og mindst et yderligere af disse sprog.


...

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.

Det FORUDSÆTTES i flot passiv form, at eleven " ...hurtigt ...". HURTIGT!? HURTIGT!?!?. Hvem skriver sådan noget!? Hvad er det for noget latterligt bureaukrati!? Hvad er det for en underlig regel pludselig at indføre, fordi der er en uduelig kontormus, der er bange for at miste sit grimme job, hvis vedkommende ikke kan finde på indhold til en ny studieordning, som KUN bliver indført fordi det ser pænt ud på en eller andens CV.
Sprog er ikke noget, der kan læres hurtigt. Det er simpelthen bare flot, at personen, der skal sætte regler for andres sprogkompetencer overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at lære et sprog.

Det er også flot, at det åbenbart er LIGEMEGET, om de pågældende elever HURTIGT lærer sig fransk eller tysk. Det må virkelig være noget, de har tænkt længe over. Fransk og tysk giver nemlig PRÆCIS de samme kompetencer. Ja, fransk og tysk er vel bare to sider af samme sag for en person, der ikke aner noget som helst om sprog, og det er jo netop sådan en person, der laver reglerne.

Det er jo så hamrende åbenlyst, at hvis de ikke engang kan bestemme sig for tysk eller fransk, så er det fordi INGEN AF DELENE er nødvendige for noget som helst. Det er bare fordi det skal se fint ud og være på HØJT NIVEAU. Nu er tilvalgsfag jo noget, der skal være svært. Det skal svare til TREDJE ÅR på en bacheloruddannelse. Og så fremgår det jo igen tydeligt, at regelskribenten ikke aner, hvad han taler om. På Asien Afdelingen er der f.eks. INGEN forskel i niveauet mellem første og tredje år, så hvad skal jeg bruge den oplysning til? Det kunne jo også være, at undervisningen ikke nødvendigvis har gavn af at skulle sættes ind i et skema hvor alt kan stilles op efter sværhedsgrad. Hvor svært er det f.eks. at læse en tekst af James Joyce i forhold til at spille et stykke musik at Mozart? Nå, det kan ikke sammenlignes. Okay! Men japansk sprogundervisning kan godt sammenlignes med forståelse af tekster fra middelalderen? Okay! Gotcha! Der lærte jeg noget.

Og hvis nu... hvis nu KU så ville LÆRE mig fransk eller tysk, så ville det jo næsten være i orden. Men hvordan var det nu. Var det ikke noget med, at jeg faktisk gerne ville have sprogundervisning i alle mulige sprog som tilvalg? Ja, det var der vist noget med. Og var der ikke også noget med, at det MÅ JEG IKKE på grund af KUs fine regler, fordi mit hovedfag i forvejen er noget med sprog. Nå fint, jamen så går jeg da bare hurtigt ud og lærer fransk. "Hurtigt", er det så en time eller et år? Nå, det er der ikke nogen, der ved? Det skal bare være hurtigt. Ja, jeg ville da også blive overrasket, hvis bare det lille respekt af regelsættet var fastlagt og gennemtænkt.

Hvis ikke KU er et afskyeligt eksempel på brækfremkaldende bureaukrati, så har jeg slet ikke lyst til at se den ægte vare. Hvor jeg dog glæder mig til en eksistens, hvor KU ikke findes.

Tegneseriepolitik

For snart hundrede år siden sagde Preben Kristensen i et Linie 3-show, at gruppen ikke ville gøre grin med Det Konservative Folkeparti for ”det klarer de jo så glimrende selv”. Selv nu, i 2007, er der stadig ikke grund til at gøre grin med de konservative.

Passende nok var det fra et S-togs vindue, at jeg for første gang så de konservatives nye valgplakat med sloganet ”Vi holder Danmark på sporet”. Egentlig kunne jeg ligeså godt stoppe min fortælling her. Det er simpelthen hinsides min opfattelse, at sådan et slogan kan være sluppet igennem den kontrol, som en valgplakat forhåbentlig skal igennem, før den bliver hængt op.

Det er da ganske fint at holde ting ”på sporet”, men hvad nytter det, når alle sporene er så rådne, at de er ved at gå i opløsning. Som fast passagerer hos DSB er det ikke gået forbi mig, at togdriften i det sidste lange stykke tid har været fuldstændigt uacceptabelt ringe. Som almindelig dødelig uden kendskab til hvad forskellen er på DSB og Bane-Danmark, så er det vel også ganske rimeligt, at jeg lægger ansvaret for denne trafikkatastrofe hos transportministeren, som for tiden er ingen bedre end Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Manden, hvis kompetence blev beskrevet som ”konservativ erfaring” i den konservative propagandabrochure i sin tid. Formentlig fordi han allerede dengang var en gammel, gammel mand, og åbenbart ikke havde nogen kvaliteter, ud over sin alder, som kunne fremhæves som noget positivt.

Kan det virkelig passe, at Det Konservative Folkeparti ikke er klar over, at de er ansvarlige for togdriften? Et det ikke rigtigt, at hele situationen har været, og stadig er, så pinlig, at Flemming Hansen simpelthen er holdt op med at udtale sig om noget som helst. Han er blevet så anonym, at han ikke engang er med på valgplakaten. Er det fordi, at sammenhængen mellem ”på sporet” og DSB bliver for tydelig, hvis transportministeren er med på billedet? Eller skyldes det, at Bent og Co. er klare over Flemming Hansens uduelighed, og derfor ikke vil have ham med til valg længere?

Nu er jeg måske en meget kritisk person, men jeg synes ikke at ”Vi holder Danmark på sporet” er så genialt, at jeg ville bruge det, selvom det meget tydeligt fører tankerne hen på en skandale, som jeg bærer ansvaret for. Kunne de virkelig ikke finde på noget andet? Svarer det ikke til, at Anders Fogh gik til valg med sloganet ”Nu skal vi rigtigt i krig!”? Eller beviser denne valgplakat i virkeligheden, at Det Konservative Folkeparti er sådan en omgang elitære snobber, at de ikke giver fem flade ører for vælgere, der er så usle og fattige, at de går op i togdrift?

Hvorfor er folk med magt altid så vilde med at udstille sig selv og gøre sig selv fuldstændigt til grin? Hvordan kan nogen som helst tage et parti alvorligt, der kan lave sådan en plakat? Hvorfor er hele verden så tegneserieagtig, at sådan noget her kan lade sig gøre?

Hvad jeg jeg lært?

Det er sikkert godt at lære noget nyt hver dag, men da det også er umuligt, er det ikke noget, jeg tør stile efter. Jeg vil i stedet forsøge at lære noget nyt hvert kvartal i stedet.

En god sommerferie svarer nogenlunde til et kvartal, og i denne sommerferie har jeg meget passende lært noget nyt. Nemlig at lave kaffe på en MoccaMaster. Det er slet ikke svært, åbenbart.

Jeg har i øvrigt også lært, at når Københavns Universitets bureaukrati siger, at noget kan tage x antal måneder, så tager det også x antal måneder. Jeg er ikke bitter, jeg er bare lidt skuffet.

Kaffeskisma

I begyndelsen drak vi altid cappuccinoen på Café Vivaldi. Naturligvis prøvede vi også Café O'Flanagan's, men det var åbenbart konsensus at Vivaldi var at foretrække. Der er jo for resten også Café Klejn, som vi har prøvet en enkelt gang, Café Vanilla ved kino og Den Glemte Café, Casio, i gården. Af en eller anden grund har disse dog aldrig lokket. Ja faktisk var det i begyndelsen altid Vivaldi. Jeg vil gå så langt som at sige, at i vores verden var café ensbetydende med Vivaldi. Det kom dog til at gå således at to uafhængige begivenheder ændrede vores verden.

Det ene var, at det efterhånden blev forår, og det vil sige, at Flanagans gårdhave begyndte at trække mere end Vivaldis interiør. Det andet, og måske mere afgørende, var, at Vivaldi pludselig fik nyt kaffekoncept. Cappuccinoen blev mindre, hanken blev udfordrende og det hele blev eksklusivt og fancy. Sjovt nok blev det også dyrere. Det var i sig selv meget sjovt. I kan vel forestille jer, at det er morsomt at fortælle folk, at jeg er sådan en yuppie, at jeg ligefrem er begejstret for, at kaffen både er blevet mindre og dyrere. Men nej. Jeg kan nok ikke benægte, at jeg er en yuppie, for det er folk, der drikker café latte eller cappuccino ifølge en test i en gratisavis. Dog var ingen af os så meget yuppie, at vi seriøst syntes om, at der nu var mindre kaffe at nyde. Derfor tog den ene tanke den anden, og snart blev cafe lig med Flanagans i stedet, hvilket det har været siden.

I dag førte verdens stier os dog igen tilbage til Vivaldi; mest for sjov. Bl.a. fordi vi skulle demonstrere for en uindviet, at cappuccinoen på Vivaldi kun fås i en meget beskeden mængde og derfor er eksklusiv. Vi fik os dog en lang næse, da det gik op for os, at Vivaldi nu igen serverer store kopper med cappuccino, ja faktisk på størrelse med dem, der sælges på Flanagans. Endvidere har de opgraderet deres medfølgende chokolade-godbid til Marabous mørke.

Det må jeg alligevel nok sige!