Om at være noget

Det er ikke noget

men vi gør det til noget

så vi kan være noget

Hvad er ovenstående? Ja, grundlæggende er det visdomsord ytret engang i 2010, som oprindeligt beskriver det, der ofte foregår på universiteter, men egentlig dækker det vist over endnu mere end det. Oprindeligt er det, så vidt jeg husker, sagt i forbindelse med en lærebog, der forsøgte at "forklare" noget, der er uendeligt ligegyldigt, på en måde, der er ligeså uendeligt svær at forstå.

Mainstream niche

Profiler på sociale netværk som f.eks. Facebook er i høj grad selviscenesættelse, ville visse mennesker måske påstå. Folk lægger ikke bare alle billeder, der er taget af dem, ud på deres side. De vælger de billeder, som de synes, repræsenterer dem på en god måde. Men er det samme også gældende, når folk skriver om deres musiksmag?

"Folks musiksmag siger noget om deres personlighed og identitet. Især teenagere anser deres musiksmag som tæt forbundet til, hvem de er," står der i en bog, der i øvrigt slet ikke handler om hverken musik eller teenagere. Men lad os antage, at det er sandt.

Når folk så skriver om deres musiksmag på Facebook, hvor udspekuleret er det så? Hvis jeg nu var ret glad for Erik Grips sange, ville jeg så skrive det på Facebook, eller ville jeg være bange for, at det skulle få folk til at tænke, at det da ikke er så sejt? Jeg kan selvfølgelig bare lade være med at skrive det, selvom jeg udnytter enhver ledig stund til at lytte til netop den slags musik. En anden mulighed er, at kamuflere musikkens eventuelle "kiksethed", ved ligesom at give den hele armen, og skrive en helt masse om, hvor meget jeg holder af "gode gamle danske sange". Hvis jeg gør det i så høj grad, at det kommer til at ligne en slags vittighed, så er jeg ligesom på "sikker grund", og så kan jeg roligt have Erik Grip stående.

Men det var et sidespring. Egentlig skulle det handle om "Mainstream nicher", og ikke i den betydning, man finder på Wikipedia. Det, jeg her mener er, når et eller andet meget smalt, f.eks. en musiker, pludselig står på favoritlisten hos enormt mange mennesker.

Kan det virkelig passe, at så mange mennesker har fundet frem til det samme norske band, der spiller enormt hård Satan-heavy? Eller til ham der den mystiske sanger, der lyder ligesom Oogie-Boogie?

Når disse meget smalle kunstnere pludselig er at finde på hver anden profil på nettet, så er det jo ikke rigtigt niche længere. Alligevel er det jo heller ikke The Beatles eller Lady Gaga. Det bliver valgt, netop fordi det er smalt, og derfor siger noget om den person, der har det på sin favoritliste. Men når alle har nichen, så er det en mainstream niche.

Grønne kugler

Så er der godt nyt for alle julekugleelskere. De flygtige grønne julekugler er observeret i julestemningens "højborg" - Magasin!

De grønne kugler har ikke været til at opstøve på almindelig vis de seneste mange år, men nu lader de til at være tilbage. Dette er godt nyt for alle, der gerne vil dekorere deres juletræ med grønne kugler, men måske også for elskere af BLÅ julekugler, for det er måske ikke umuligt, at denne accept af grøn som julefarve også kunne bane vejen for den blå farve.

Blå og grønne julekugler i fornuftige størrelser (det vil sige hverken meget små eller meget store) har indtil nu nærmest kun kunnet opstøves i antikbutikker, som gerne tager 50 kr for et stykke 50 år gammelt julepynt, men nu er situationen forhåbentlig ved at vende!

Det tegner til at blive en god jul!

Kuglerne på billedet er i øvrigt ikke fra Magasin - det er bare et tilfældigt billede, som jeg lige fandt.

Så er det jul

Ja, så er det jul, i den forstand, at supermarkederne er begyndt at sælge julesager, heriblandt juleslik og konfekt og kager og den slags. Heriblandt marcipansnitter, som ses på billedet ovenfor.

Jeg spottede juleslikket for første gang d. 25. oktober, og det passer jo meget godt med, at der er to måneder til jul. Jeg tror hverken, det er tidligere eller senere, end det plejer.

Lad os tale lidt mere om marcipansnitter, som jo nemt kan laves selv, men som altså også kan købes, og som fås både med og uden nougat.

Udover Anthon Berg-udgaven på billedet, kan man også få marcipansnitter fra "Curre" og fra "Sukkermøllen", som begge er en smule billigere, men ikke vanvittigt meget billigere, end Anthon Berg. Hvad, der smager bedst, er vist ret individuelt.

Eftersom jeg selv er vokset op med "hjemmelavede" marcipansnitter, blev jeg faktisk lidt chokeret, første gang, jeg blev budt en "købt" marcipansnitte. Men nu har jeg efterhånden vænnet mig til tanken.

Mange 10-taller

Så er datoen sør'me d. 10/10 - 10. Og om et lille kvarter er klokken så 10:10:10.

Egentlig meget ligegyldigt, men det er da også meget sjovt med alle de titaller.

Moralsk habitus

Har I set Tv for nylig? Ja? Så har I måske også set nogle af de der debatprogrammer? Sådan noget som Deadline på DR2?

Her på det sidste har der været en masse sager med politikerne, som ikke har orden i deres privatliv. Der er noget med Helle og noget skat, og noget med Lene og noget ferie, eller noget i den stil.

Det har så ført til, at nogle selvudnævnte kloge mennesker skal diskutere på Tv, om politikerne nu er gode nok. For der er jo noget med, at politikere helst skal have god moral. De skal helst opføre sig rigtigt, det vil sige de skal være ærlige, de skal ikke være hyklere, de skal ikke tage politiske beslutninger for at fremme sig selv, men skal i stedet handle ud fra overbevisning og gøre, hvad de mener er rigtigt og godt for samfundet.

Det sjove er, at folkene på Tv - og det er altså både debattørerne og værten - ikke taler om "moral", men om "moralsk habitus". Det, de egentlig taler om er bare "moral" i sig selv, men det er godt, at de siger "habitus", for så kommer programmet op på et rigtigt højt niveau. Det er også meget sjovt, at selv hvis der skulle være en debattør, som bare havde tænkt sig at tale om moral, så er det jo svært at gå "tilbage" til at tale om moral, når nu modparten allerede har vist, at han eller hun også behersker denne "habitus". Og hvem vil dog være den stakkel, der på landsdækkende Tv indrømmer ikke at kende forskellen på moral og moralsk habitus.

Jeg anerkender selvfølgelig, at udtrykket "moralsk habitus" eksisterer, og alt det ovenstående tyder måske i virkeligheden bare på, at jeg er sur over, at jeg ikke har styr på habitus.

Om "Lorte-Køge"

For visse mennesker, der boede længere ude på landet end Køge, og som til tider - eller ofte - tog toget til og fra København, var Køge kendt som "Lorte-Køge". "Lorte-" var her blot i betydningen "dårlig", og det skyldtes, at hvis togene ikke passede sammen, kunne det blive nødvendigt at vente i lang tid i Køge, som altså gik for at være et kedeligt sted at vente. "... og så skulle jeg vente en hel time i Lorte-Køge" er et relativt kendt citat.

Det skal dog siges, at folk, der selv bor i Køge, og som har set mere end området umiddelbart ved siden af stationen, lader til at være mere begejstrede for byen, end de gennemrejsende, og når de omtaler byen som Lorte-Køge, er det en anden form for lort, der er tale om.

I løbet af de sidste fire år, har der nu tre gange været rod med vandledningerne, forstået sådan, at nogen har forbundet drikkevandet med spildevandet, så der er kommet afføring - eller "lort" - i vandet.

Derfor burde de fleste være i deres gode ret til at kalde Køge for "Lorte-Køge", også selvom byen måske ikke nødvendigvis er mere kedelig end nogen andre steder.