Burde der være et råd?

Det her er også bare en af de små notitser, som jeg føler mig forpligtet til at forevige inden de forsvinder helt fra hukommelsen.

Indlægget her giver ikke udtryk for min personlige holdning, jeg viderebringer blot, hvad der er blevet sagt, eftersom det kunne have potentiel interesse for... potentielt eksisterende læsere. Her kommer det så, i form af et billede:
Det, som taleren i stolen måske glemmer, er, at der faktisk findes et sådant råd et sted i udlandet. Prøv at se hvor linket peger hen for at se pointen med det hele:

Rådet

"Game Protection"

Det bør næsten skrives ned, selvom det vel er forholdsvis ligegyldigt. Men nu kommer det altså:

Jeg har kun hån til overs for EB Games' "Game Protection", hvor man ikke kan få lov til at købe et af deres i forvejen urimeligt dyre spil, uden at skulle spørges, om man vil give 20 kr oven i hatten for at få en garanti på selve DVD'en, eller hvad det pågældende spil nu ligger på. Et tåbeligt stunt, der skal udnytte at stakkels forældre, der køber julegaver til deres børn, ikke tør gøre andet end at sige: "Øhhh, ja, det må jeg vel hellere", og så scorer EB en masse penge.

Ja, jeg kan selvfølgelig bare sige "nej tak", men jeg tror nu alligevel, at det her bliver den sidste dråbe, der gør, at jeg aldrig mere vil handle i EB, med mindre de har sat prisen alt for lavt på et eller andet fint.

Havregrynskugler, der ikke kan klistre

Det er afsindigt vigtigt, at havregrynskuglerne bliver trillet i det, som de nu skal trilles i, umiddelbart efter, havregrynskuglemassen er blevet lavet til kugler.

Hvis ikke, så mister kuglerne deres klistrethed, og hverken krymmel eller kokos vil kunne sidde fast. Dette har muligvis noget at gøre med, at smøret, der holder det hele sammen, bliver koldt, og derfor ikke klistrer. Nogle vil tro, at løsningen på dette problem er, at varme kuglerne op, f.eks. i en mikrobølgeovn, i nogle få sekunder for at få smøret til at smelte en smule. Vid dog, at dette stort set ingen effekt har.

Løsningen er, at ælte havregrynskuglemassen igen. Det er ikke nødvendigt, at sætte kuglerne sammen til én masse igen, men den enkelte kugle skal gerne mases flad og æltes inden den igen formes til en rund kugle. Herefter vil krymmel og kokos kunne sætte sig fast på normal vis.

Nu er rådet givet videre.

Akademikere har god forstand

Nu skal videnskaben rigtigt til at analysere sig frem til, hvad Internettet er, og så skal diverse store kanoner rundt omkring i landet til at skrive bøger om Internettet udfra deres akademiske teorier, og så videre og så videre.

En af disse store kanoner, en professortype fra et universitet i Jylland, skriver så "Internettet i mediehistorisk perspektiv", hvor han på 300 sider får nævnt navnene på en masse meget vigtige teoretikere, heriblandt Foucault, og i det hele taget en masse svære ord.

Blandt andet er det forklaret, hvordan Internettet er udviklet både af offentlige institutioner, private virksomheder og det civile samfund. Dette beskrives som "en triadisk, neokorporativ dynamik". Altså bruges der en meget, meget dum vending, som kunne udtrykkes hundrede gange mere forståeligt, hvis han bare skrev "tre parter, der arbejder sammen", eller hvad det nu hedder på dansk. Men bevares, forfatteren har da styr på sine fremmedord.

Nå, ja, og så får forfatteren også lige nævnt, at han kender til Linux, som, i følge ham, er skabt af "Thorvald Linus". Forfatteren må have det meget svært med at acceptere "Torvalds" som efternavn, siden han har taget sig den frihed at gøre det til mandens fornavn. For det er jo helt utænkeligt, at fejlen skyldes, at forfatteren slet ikke kender Linux og Linus Torvalds, men bare lige har lavet en - fejlslåen- google-søgning, og alligevel har været arrogant nok til at udgive en hel bog om Internettet.

Korte indlæg

Egentlig er nettet vist slet ikke særligt egnet til lange tekster. Måske særligt, når det kommer til blogs. Det er anstrengende at sidde og læse lange tekster på en computerskærm.

En masse små tekster, som f.eks. i en tråd på et eller andet debatforum, er lige til at overkomme, men en enkelt lang tekst vil nok have svært ved at fange læseren.

Derfor bliver dette indlæg naturligvis også kort.

Alle jobs moder

Jeg ved egentlig ikke noget om logik sådan i ren akademisk sans, så lad os bruge ordet sund fornuft i stedet.

I følge almindelig sund fornuft kan der kun være én eneste jobtype i hele verden, hvor det er en fordel at være god til at have mange bolde i luften, og det er, hvis man skal være jonglør.

Alligevel er det på det nærmeste et formelt krav i alle, og jeg mener virkelig alle jobannoncer, at man ikke bare er god til at have mange bolde i luften, man skal sågar også kunne lide det.

"Hør nu her, det er en meget kært at bemærke, at udtrykket stammer fra at jonglere, men vi ved jo allesammen godt, at når vi bruger udtrykket i jobannoncer, så hentyder det til, at personen skal kunne overskue flere opgaver samtidig."

Ja, det er sikkert rigtigt. Og jeg er sikkert ikke den eneste, der har set mig sur på det udtryk, og har skrevet om det på en ligegyldig blog. Eller er jeg? Jeg kan faktisk godt blive i tvivl.

Egentlig er jeg jo bare ked af, at jeg aldrig har lært at jonglere, og at jeg derfor aldrig vil kunne få et job. Jeg får faktisk en trang til at skrive en jobansøgning, hvor jeg antager, at når de taler om at holde bolde i luften, så mener de det rent bogstaveligt. Så skal jeg skrive noget i stil med, at jeg er en meget erfaren Key Account Manager, der opfylder alle deres krav, både de formelle og de personlige, men at jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg kun kan holde to tennisbolde i luften på én gang, og at jeg slet ikke kan jonglere med bolde af andre størrelser.

Og hvis tid er det så, jeg vil spilde med det?

Men alligevel: Indrøm dog, at udtrykket både er brugt og kedeligt, og ingen vil jo nogensinde finde ud af, hvor mange bolde du kan jonglere med, før du har fået jobbet.

Repræsentation

Smag er meget individuelt. Derfor kan det være farligt - eller, måske ikke ligefrem farligt, snarere... uhensigtsmæssigt - at bedømme en større helhed ud fra et enkelt element, selvom en stor eller en umiddelbart anerkendt gruppe mener, at dette element er det bedste af slagsen.

Hvis nu vi antager, at jeg overhovedet intet kender til bøger, men har lyst til at forsøge mig med det, så kunne jeg jo sige til forskellige mennesker: "Vis mig en bog, der er så god, at jeg vil forstå, hvad der er så fantastisk ved at læse." Forskellige mennesker vil sikkert anbefale mange forskellige ting, og der er jo også noget, der hedder genrer. Lad os så sige, at jeg vil prøve at læse en "krimi"; så vil mange sikkert anbefale "Mænd der hader kvinder", for den er der mange, der synes er fantastisk. Læser jeg den, er der sikkert en god chance for, at jeg vil elske den og vil få lyst til at læse mere; måske ikke bare bøger af samme forfatter, men også andre krimier; ja måske ligefrem også bøger i andre genrer.

Der er dog også en chance for, at lige netop jeg ikke vil synes om "Mænd der hader kvinder". I så fald, vil jeg måske tænke: "Hvis næsten alle er enige om, at denne bog er det bedste, krimigenren har at byde på, så er krimier nok slet ikke noget for mig. Måske er bøger slet ikke noget for mig."

Det behøver nu slet ikke at være tilfældet. Der kunne snildt være masser af krimier, som jeg vil synes om, selvom jeg tilfældigvis ikke kan lide den bog, som mange mener er den bedste.

Hvis jeg nu intet vidste om computerspil, og gik ind på et eller andet internetforum for spilinteresserede og sagde: "Jeg ved intet om spil, men vil gerne prøve at spille. Hvilket spil er imponerende godt?" Så vil flere sikkert anbefale "ICO", for det er et spil med kunstnerisk værdi, som har rørt deres hjerter med sin skønhed. Det skulle nok passe, at hvis jeg aldrig havde spillet andre spil, og så prøvede ICO, ville jeg tænke: "Hvis det her er det bedste spil der er, så er computerspil godt nok ikke noget for mig".

Og det ville være ærgerligt, for jeg ved jo af erfaring, at der er masser af spil, som falder i min smag, selvom jeg tilfældigvis ikke kan fordrage ICO - selvom det ser ud til, at alle andre elsker det.