Wednesday, March 20, 2013

"Hurra"-ord

Måske trækker det i virkeligheden slet ikke så meget op, at være "løsningsorienteret" og have "kreativt drive", eftersom det lader til, at 100 % af alle arbejdsløse mennesker har netop de kvaliteter.

Friday, January 18, 2013

Danske Bank krakelerer med vilje?

Lad os foretage et dristigt gæt.

I disse tider, især i dag, får Danske Bank en masse negativ omtale, fordi den behandler sine kunder som skidt. Engang virkede det som en dårlig vittighed, at der nok kommer en dag, hvor det koster penge at have penge i banken, men det er så blevet til virkelighed i dag, eller i hvert fald fra på mandag.

Nu skal kunderne åbenbart til at forstå, at banken faktisk gør dem en stor tjeneste ved at have alle kundernes penge liggende, som banken så investerer i alle mulige mere eller mindre lyssky foretagender, så bankdirektørerne kan leve som konger. Ja, det har vel aldrig været nogen hemmelighed, at bankerne fungerede på den måde, men nu glemmer bankerne pludselig den del af historien, hvor de, mod en promille i rente, høster gevinster ved at lege med folks surt opsparede penge. Nu hedder det altså pludselig, at banken giver kunden en stor ydelse, som den faktisk ikke får noget til gengæld for, og derfor er det kun rimeligt at betale abonnement.

Men uanset hvad, gættet er som følger:

Det, der foregår i Danske Bank lige nu er faktisk et bevidst forsøg på at køre hele banken i sænk udført af et lille antal personer helt oppe i toppen, som på en eller anden måde står til at opnå en stor personlig økonomisk gevinst ved på denne måde at ofre både banken, dens ry og alle dens menige medarbejdere. Hvis man er meget umoralsk og ellers er god til at leve i menneskenes verden, så vil det være muligt at få enormt meget ud af at gøre et eller andet ved resterne af banken, når den først er faldet. Lidt ligesom Richard Geres figur i Pretty Woman.